Onsdag d. 10/6. Vækkeuret ringede første gang kl. 06.00. Omkring kl. 07.00 var vi klar til morgenmad og manglede kun de sidste småting før vi var klar til at checke ud af hotellet i New Orleans.
Bussen mod Atlanta kørte kl. 9.15 fra et midlertidigt stoppested. På vejen mod Atlanta stoppede bussen i Mobile og Montgomery.
Da vi ankom til Atlanta 19.15 holdt Sifs onkel, Knud, og ventede på os i sin bil. På vejen købte vi take-out fra "Three Dollar Café", som har de bedste chicken wings i området. Som tilbehør købte vi selleri stave med dressing, taco chips med blåskimmelost som "potato skins" (udhulet kartofler med bacon).
Vi ventede med at spise til vi nåede frem til huset, hvor Irena også var hjemme.
Det har været en stille og rolig aften, men i morgen går det løs.
Torsdag d. 11/6. Kl. 11 havde vi bestilt VIP billet til "World of Coca.Vi var en lille gruppe på 8-10 personer og 1 guide. På museet kunne man lære hvordan Coca-Cola blev opfundet og dens rejse fra start til i dag.
Efter at have set en velkomst video var det første vi mødte Coca-Colas helt egen maskot, Isbjørnen. Han er oprindelig fra Frankrig, hvor han blev til i 1923, og han kom først til USA i 1993.
I år markerer 100 året for Coca-Colas ikoniske glasflaske. Før den flaske blev fremstillet lavede stort set alle stater hver deres Coca-Cola flaske, men Coca-Cola ønskede at finde en flaske, som alle ville kunne genkende, også i mørke.
På museet kan man også komme helt tæt på den hemmelige bankboks, hvor opskriften på Coca-Cola er sikkert gemt. Gennem tiden har mange påstået at opfinderen af Coca-Cola, John Pemberton, havde stjålet opskriften fra dem - dog har ingen været i stand til at bevise det. John Pemberton er den retsmæssige opfinder/ejer af konceptet.
Sidste stop på turen var smagsprøverne. I alt findes der mere end 100 forskellige smage i verden - men det er jo ikke alt, som er Cola. Sif og jeg smagte drikke fra Nord Amerika, Latin America, Asien, Afrika og selvfølgelig også Europa. Nogle var gode, andre var mindre gode.
På vej ud, inden man kom ind i souvenir butikken, fik alle en gratis Coca-Cola i den berømte flaske.
Fordi vi havde været på VIP tour fik vi også hver en Coca-Cola pin.
Efter en rigtig spændende tur på "World of Coca-Cola" tog vi videre til CNN bygningen for at få en lille rundtur backstage. Efter at have været igennem sikkerhedskontrollen skulle vi op af verdens længste fritstående rulletrappe - ca. 60 meter.
På rundturen fik vi set de forskellige studier, som bliver brugt i deres udsendelser, og vi fik også set de kontorer, hvor al research foregår. Det var rigtig spændende at se.
Efter sen frokost tog vi Atlantas nye og moderne sporvogn til "King Historic District", hvor man kan se Martin Luther King Jr. barndomshjem samt det memorial, hvor han er begravet ved siden af sin kone.
Til aftensmad havde Irena lavet danske frikadeller med kartofler og rødkål. Mums! - både Sif og jeg har savnet et hjemmelavet måltid.
I morgen har vi snakket om at tage på shoppetur, men nu må vi se hvad det bliver til.
Fredag d. 12/6
Efter morgenmad med æg, bacon og toast sammen med Irena tog vi os en tøsetur i North Point Mall. Både Irena, Sif og jeg fik købt nye ting. Det var en rigtig hyggelig og sjov dag.
Da vi havde været i alle de spændende butikker tog vi i "Cheesecake Factory" og fik sen frokost/eftermiddags snack.
Til aftensmad havde Knud lavet cheeseburgere, og der var både remoulade og ristede løg blandt tilbehøret - så bliver det ikke meget bedre.
Til dessert havde vi købt chokoladeovertrukne oreos og makroner, og så lavede jeg også lige chokoladeovertrukne jordbær.
Lørdag d. 13/6
Henning ville komme i morges, men han blev forsinket i Florida, så han kom først hen ad eftermiddagen.
Efter sen morgenmad tog Irene, Sif og jeg til Costco - men på vejen stoppede vi lige ved "Gourmet Popcorn": en butik, som sælger popcorn i mange forskellige udgaver, fx Candyfloss, cheddar + bacon, tyggegummi, Twix, triple chocolate, karamel + chokolade, mynte, pickles, kettle corn, cheesecake, fersken, hindbær, og mange flere.
Vi fik butikken til at opbevare popcornene for os indtil vi var færdige i Costco pga. varmen.
Costco er et stort varehus, lidt i stil med Metro eller LIC blandet med Bilka. Her skal man også være medlem for at købe ind, og så sælger de både elektronik og fødevarer i store mængder.
Her fandt vi alle tre en billig ekstern harddisk. Sif fik også fat i en bluetooth højtaler med diskolys - den skal nok blive populær til næste fest, håber vi :)
På vej hjem tog vi forbi Dairy Queen og fik os en softice dyppet i chokolade.
Eftermiddagen blev tilbragt foran fjernsynet, hvor vi så en baseball kamp.
Lidt efter 17.00 kørte vi til "3 dollar café", efter Hennings ønske, for at få lidt at spise. Knud, Irene og Henning fik alle chicken wings, mens Sif og jeg nød hver vores sandwich. Det var rigtig hyggeligt.
Her til aften er der hockey i tv, så det bliver en stille og rolig aften.
Søndag d. 14/6
Dagen bød på endnu en omgang shopping - denne gang i et Outlet i nærheden. Der var rigtig mange forskellige butikker, så vi valgte nogle bestemte ud.
Det blev ikke til særlig meget nyt i dag, men både Sif og jeg fik os hver et nyt par sko, mens Irena fik nyt tøj samt en oval støbejernsgryde fra Le Creuset.
Knud sørgede for lækre, store bøffer med kartofler og bearnaise sovs.
Mandag d. 15/6
Endnu en stille og rolig dag. Sif og jeg tog først i Barnes & Nobles, og om eftermiddagen var vi i storcentret igen.
I dag var det mig, som stod bag gryderne i køkkenet, så da vi kom hjem sent på eftermiddagen gik jeg straks i gang. Jeg havde allerede lavet noget af desserten om morgenen - Panna Cotta, som er en rigtig lækker dessert, men den kræver jo også 4-6 timer for at stivne.
Da den havde sat sig gik jeg i gang med at lave bær coulis, som skulle ligge sig som et gelelag oven på vaniljecremen. - Der findes ikke husblas som jeg kender det i Danmark herovre, så jeg har forsøgt mig med gelatine pulver... Jeg synes faktisk det var nemmere at bruge end husblas.
Hovedretten bestod af en thailandsk karry - Thai Peanut Sauce med Kylling, serveret med ris. Den faldt i god jord hos både Knud, Irena og Sif.
Nu har vi fået smagt Panna Cottaen. Den smagte rigtig godt synes jeg - frugt geleen på toppen gav en god syrlighed til den.
Jeg tror jeg vil prøve at lave den igen når jeg er hjemme i Danmark igen - bare for at finde ud af, hvordan forskellen bliver ift. pulver og husblas.
Det var dejligt at stå i køkkenet igen. :D :D :D
Tirsdag d. 16/6
Sif og jeg havde planlagt en heldagstur i biografen. Vi startede kl. 11 med Jurassic World, og kl. 13.45 var det tid til Pitch Perfect 2. To rigtig gode film, men på hver sin måde selvfølgelig.
Vi havde valgt den rigtige dag til en biograftur, for temperaturen udenfor var ca. 39 grader.
Da vi var færdige i biografen tog vi på negleklinik for at få manicure og pedicure. Under pedicuren, og mens vi ventede på at neglelakken på hænderne tørrede kunne man få massage i stolen - det var dejligt.
Til aftensmad var vi på mexicansk restaurant. Maden var lækker, men salsaen til nachos var en anelse for stærk for min smag. Desserten bød på hjemmelavet frugtsalat.
Nu mangler vi bare at pakke vores tasker, inden vi skal i lufthavnen i morgen mod Danmark.
onsdag den 10. juni 2015
mandag den 1. juni 2015
New Orleans - 1/6-10/6
Mandag d. 1/6 startede tidligt ud. Vi skulle med Greyhound fra Nashville kl. 03.25 om morgenen, så Sif og jeg havde slet ikke været i seng.
Bussen ankom nogenlunde til tiden, og da vi fandt ud af, at det var samme bus vi skulle med hele vejen til Montgomery blev vi lidt mere afslappede.
I Montgomery skulle vi skifte til ny bus, som ville køre os hele vejen til New Orleans. Af ukendte årsager blev bussen dog 2 timer forsinket, og det blev aldrig indhentet.
Busturen blev brugt på at høre musik og se film, og selvfølgelig også nyde udsigten en gang imellem.
Vi ankom til New Orleans omkring 19.15. Der var lidt forvirring omkring baggagen først - Sifs kuffert var blevet gemt under flere kufferter, som ikke skulle af i New Orleans. Heldigvis spottede Sif den inden bussen kørte.
Vi tog en taxi til hotellet, og vi var begge to meget trætte. Taxichaufføren var rigtig flink, og piccoloen var flink til at hjælpe med vores tasker.
Indcheckningen foregik ikke helt glat. Først kunne de ikke finde os i systemet, og da de så endelig fandt os stod dem som afbestilt - hvilket hverken Sif eller jeg havde givet samtykke til.
Heldigvis var hotellet i stand til at genbooke den uden at vi skulle betale ekstra.
Vores værelse har en pæn størrelse. Sif tror vi måske har fået et større værelse end det oprindelige pga. fejlen.
Efter at have været i bad efter rejsen bestilte vi pizza fra hotellets bar. I morgen håber vi på at prøve noget mere lokalt.
Tirsdag d. 2/6 startede jeg dagen ud med at løbe 5 km på løbebånd i hotellets fitnesslokale. Det var dejligt at løbe igen.
Kl. 9 spiste vi morgenmad på hotellet. Det var udmærket, men samme type morgenmad som vi også fandt i Asheville og Nashville.
Inden vi forlod hotellet for at gå på opdagelse i New Orleans skulle vi lige have bestilt nogle billetter hos conciergen på hotellet. Vi fik bestilt billetter til jazz/dinner cruise på Mississippi floden i hjuldamper samt billetter till 5-i-1 haunted history tour.
Hjuldamperen tager vi lørdag aften og i aften skal vi på haunted history tour.
Efter det var ordnet slentrede vi gennem det franske kvarter indtil vi kom til "Presbytère" - et af museerne under Louisiana State Museums. Der er i alt 9 museer, hvoraf 5 af dem findes i New Orleans. Køber man billet til mindst 2 museer får man 20 % rabat i prisen.
3 af de 5 museer havde entrépris, så vi købte billetter til alle tre. Når billetterne er købt er de gyldige i 1 år, men kun for et besøg.
Vi brugte et par timer i "Presbytère". Det er på 2 etager. I stuen er der en udstilling om de 3 største orkaner, som har hærget New Orleans i tidens løb. Den værste var orkanen Katrina tilbage i 2005, som ødelagde store dele af byen. Udstillingen fortæller først om hvad der skete og hvordan det påvirkede byen. Senere fortælles der om redningsarbejdet og der bliver også analyseret på hvorfor byen ikke kunne bekæmpe orkanen. Meget af det forberedelses arbejde der var blevet lavet for at beskytte byen havde faktisk i sidste ende sat byen i større risiko.
Sidste del af udstillingen fortalte hvad New Orleans gør for at genopbygge samfundet igen, og sørge for at byen bedre kan klare orkaner fremover.
På 1. sal er der en stor udstilling om Mardi Gras. Vi startede med at se paradernes udvikling. Det var spændende at læse om hvordan de blev til. Udstillingen fortsatte med de forskellige kroner, indbydelser og danse-kort samt de mange flotte og unikke kostumer.
I midten af det hele kunne man læse om Mardi Gras historie. Til højre for opgangen var der fortællinger om maskebal, "Courir" samt "From the Big Apple to the Big Easy: Two Carnival Artists".
Det var et rigtig spændende museum.
Efter museet tog vi på den berømte café "Café du Monde". Her serveres der bla. Beignets, som New Orleans er meget kendte for. De kaldes også franske doughnuts - de minder om æbleskiver og spanskrør i én . Sif og jeg delte en portion, da mindste portionen var på 3 stk. De smagte meget godt, men der var måske en anelse for meget flormelis på :)
Vi fik også 1 glas friskpresset appelsinjuice og 1 glas vand til.
På vej tilbage til hotellet gik vi ad Orleans street, hvor vi fandt "Arcadian book" - jeg havde fundet den da jeg brainstormede om seværdigheder i New Orleans. Det er en meget lille, og rodet boghandel, fyldt med bøger om sydstaternes historie og forskelligt andet litteratur.
Vi fortsatte op ad Bourbon street, hjemsted for mange barer og småbutikker. Men her kan man også finde Hard Rock Café - så vi var et smut i souvenir butikken.
Sif købte to forskellige Pins - to meget smukke pins synes jeg. Jeg fik også en fødselsdagsgave af Sif - 3 forgyldte armbånd: den ene med en guitar, hvor der står dream; et kassette bånd, hvor der står play; en stjerne, hvor der står rock.
Til aftensmad spiste vi på Pat O'Briens. Der er to forskellige indgange; den ene er til restauranten, hvor alle aldre har adgang - den anden er til bar området, hvor man skal være +21 for at komme ind.
Vi skal tilbage igen en af de andre dage for at smage drinken Hurricane, som blev opfundet på den restaurant.
Vi valgte at spise på Pat O'Briens fordi det var lige overfor den voodoo butik, hvor haunted history tour begyndte. Vi havde fået besked på at møde foran voodoo butikken 20 minutter før start da der skulle købes billet - da alt var betalt fik vi hver et klistermærke, som skulle bæres synligt under hele turen, samt 2 dødningehoved vifter, hvis nu vi fik det for varmt.
Turen foregik i det franske kvarter. Vores tourguide hed Matt, og han kunne fortælle historierne meget præcist med en god portion humor også. Vi hørte historier om den tyrkiske sultan, som bosatte sig i New Orleans i en stor villa i 2 år før ham og alle hans tjenere blev fundet brutalt myrdet. Der går rygter om, at han i virkeligheden ikke var sultan, men prins, og at hans bror havde sendt lejemordere ud for at dræbe alle sine mandlige slægtninge, som kunne tage titlen fra ham.
Prinsen blev fundet som den sidste, og obduktionen viste, at han var blevet begravet levende.
Vi hørte også historier om vampyrer, varulve og spøgelser. Den sidste historie vi hørte var om en seriemorder, som gik under navnet "The Axe Man". I 1911 blev flere familier med italiensk oprindelse fundet myrdet med en økse; som regel familiens egen økse, som befandt sig i hvert hjem.
Mordene stoppede med jævne mellemrum, men politiet kunne ikke finde gerningsmanden.
Mordene begyndte igen i 1918, og der var stadig ikke beviser nok til at finde den skyldige. Først i 1919 stoppede mordene endeligt. En hævnfuld enke og sine mafia venner havde fundet frem til morderen, og skød ham ned. Han hed Joseph Mumfre; de eneste beviser man havde mod ham var, at mordene stoppede i forbindelse med at han var røget i fængsel i 1911 og startede igen efter han blev løsladt i 1918.
Alle historierne var meget spændende. Sif endte da også med at købe bogen "New Orleans ghosts, voodoo and vampires; journey into darkness...", som turen bygger på. Turen vi var på samt alle øvrige ture i det firma siges at være de originale supernaturlige tours.
Det har været en rigtig spændende første dag i New Orleans.
Onsdag d. 3/6. I dag fik jeg lokket Sif med i fitness kl. 7.30 i morges. Jeg løb, mens hun styrketrænede. Efter morgenmaden gik vi en tur i det franske kvarter - vi havde fundet nogle bestemte butikker vi gerne ville se nærmere på, bla. en halloween/julebutik; Det var ret spøjst at høre julemusik i junimåned.
Så gik vi en tur langs floden, hvor vi endte i Riverwalk Outlet. Her var der mange forskellige butikker, så jeg fik bla. købt nyt tøj.
Kl. 14.00 startede det fransk marked. Det har åbent dagligt, men hver onsdag og lørdag er temaet Farmers Market. Udover mad og drikke var der smykker, kunst, lys, tøj og meget mere. Der var også livemusik, hvilket gjorde det endnu mere hyggeligt.
Aftensmad spiste vi på Coop's Place - en restaurant/bar vi havde fået anbefalet af hotelpersonalet. Jeg prøvede Jambalaya med kanin, og Sif fik en portion Gumbo. Begge retter er traditionelle for New Orleans.
Vi har haft en stille og rolig dag i New Orleans i dag, men vi får også travlt de næste par dage.
Torsdag d. 4/6 var jeg i fitness kl. 07.00, måske lidt tidligere. Sif og jeg havde planlagt at tage på "Cabildo" museet i dag, og dørene åbnede kl. 10.
Efter morgenmaden gik vi en lille tur på markedet. Sif havde udset sig nogle ting i går, som hun gerne ville købe, men de havde ikke de rigtige farver. Til gengæld var hun blevet lovet at de ville have det i dag - og de holdt heldigvis deres ord.
Vi købte lidt at drikke på vej til museet. Museet er på 3 etager med forskellige udstillinger. I stuen kunne man se hvordan kolonierne i Louisiana blev til.
2. etage havde udstillinger om uddannelse, musik & underholdning, liv og død samt "Battle of New Orleans". På tredje sal var den største udstilling om borgerkrigen samt livet derefter. Efter at have været øverst oppe blev man sendt ned til 2. sal igen for at se "Unsung heroes" - den fortalte om Louisiana Rock'n Roll historie.
Det var et meget spændende museum med dokumentarer og musik. På 2. sal havde de også udstillet alle de forskellige flag som New Orleans har haft gennem tiden afhængig af hvem magten tilhørte.
Efter et kort stop på hotellet gik vi til "Louis Armstrong" parken - en park kendt for sin jazz musik. Vi havde hørt fra hotellet at der skulle være gratis jazz koncert fra 16-20, men da vi kom var der helt stille. Sif og jeg fandt ud af, at jazz festivalen først starter lørdag og søndag. Men det var en rigtig fin park med skulpturer, som forestillede jazz musikere. Der løb også en lille å igennem parken, hvor der både var ænder og forskellige typer af fiskehejre.
Vi spiste aftensmad på "Deanie's Seafood" restaurant. Hotellet havde anbefalet det til os, og det var skam også et populært sted. Da vi ankom var ventetiden på 35-40 minutter, og den blev hurtigt til 1 time inden vi fik bord. Sif fik "softshell dinner" og jeg fik fyldt krabbe. Lækker mad. I stedet for brød inden maden blev der serveret kogte kartofler med smør. Til dessert delte vi en isbombe.
Vejret har været varmere i dag end de øvrige dage, men stadig behagelig temperatur. Desværre havde museet og de forskellige butikker skruet så højt op for airconditionen at vi frøs når vi kom ud på gaden. Jeg glæder mig til at se hvad morgendagen bringer.
Fredag d. 5/6. Vi startede dagen med at tage hen på det danske konsulat, men ham vi skulle snakke med befandt sig i Washington, DC. - Så vi tager tilbage på mandag.
Herfra gik vi hen for at få billetterne til cruiset i morgen, så det er på plads. Det kulturelle input begyndte i 1850 house - et lille museum, som prøver at vise hvordan middelklassen boede dengang. Et meget fint og hyggeligt museum.
Så drog vi videre til et voodoo museum. Her kunne man se de mest kendte Voodoo "Queens" and "Priestesses". Og så var der historierne om voodoo og hoodoo, og hvordan man anvender det.
Marie Laveau er den mest berømte Voodoo Queen i New Orleans, og hun er begravet på St. Louis kirkegården # 1 her i byen - den ville vi også rigtig gerne se - da vi nåede frem fandt vi desværre ud af, at der kun er adgang med en tour guide pga. hærværk mod gravstedet.
Nu var det på tide med en forfriskning, så vi tog tilbage på det franske kvarter. Her fandt vi en café, hvor man kunne sidde ovenpå på balkonen udenfor. Her fik vi is og lemonade. Jeg fik dagens sorbet, Pina Colada, og Sif fik dagens flødeis. Det var dejligt med lidt koldt i den varme sol.
Bagefter gik vi forbi det franske marked hen til U. S. Mint, hvor der var en lille jazz udstilling på 1. sal. Her kunne man bla. se Louis Armstrongs trompet.
Lørdag d. 6/6. Efter morgenmaden gik vi op ad Magazine Street til "Farmers Market". Det var et fint og hyggeligt, lille marked, som solgte alt fra frugt til brød.
Vi var der forholdsvist kort - vi skulle jo ikke købe noget, da det er svært at opbevare det på et hotelværelse, så det forbliver frisk.
Herfra gik vi ad Riverwalk hen i det franske kvarter, for vi havde læst at der skulle være "Madame John's Legacy" museum i nærheden. Og vi fandt det skam også - der var gratis entré, og det var også en meget lille udstilling. Her kunne man læse om Creole arkitekturen under "Antebellum" perioden, samt om en keramik virksomhed, kun for kvinder.
Museet var vi også ret hurtigt igennem, så vi gik hen i "Louis Armstrong" parken for at lytte til Jazz festivalen, som foregår denne weekend. Der var rigtig hyggeligt med forskellige salgstelte, både mad og nips ting. Her nød vi et stort glas lemonade mens vi sad i skyggen, i græsset ved åen.
Her til aften har vi været på dinner/jazz cruise med en af de sidste hjuldampere i USA. Både Sif og jeg havde en dejlig tur mens vi sejlede op ad Mississippi floden. Vi havde også bestilt madbillet - den første 1½ time brugte vi på at høre live jazz med bandet "Dukes of Dixieland" samt se maskinrummet og omgivelserne vi sejlede forbi.
Da klokken blev 19.45 var det vores tur til at spise. Der var stor aftenbuffet med gumbo, rib eye steg, paneret fisk, røde kartofler, pasta, stuvet spinat, og meget mere. Virkelig lækkert.
Inden vi kom i havn nød vi det milde aftenvejr ude på dækket.
Søndag d. 7/6. Vi sov længe her til morgen. Siden vi kom har vi stort set stået tidligt op hver morgen, og måske også gået i seng lidt senere - og det kunne mærkes, så vi tænkte at i dag bare skulle være stille og rolig.
Efter morgenmaden gik vi en tur gennem det franske kvarter til "Music Factory", i håb om at finde billig jazz musik. Det gik desværre ikke.
Så gik vi op ad Esplanade Avenue for at se på de smukke huse. Vi var også i det område for at forsøge at finde busterminalen for Megabus, som er det firma vi skal køre med til Atlanta.
Vi blev ret usikre på, om det vi fandt var det rigtige sted, så vi har besluttet os for at ringe til busselskabet i morgen eller tirsdag for at få den præcise adresse.
Vi gik ad Frenchmen Avenue tilbage til hotellet. Vi lejede cykler på hotellet, og så cyklede vi ellers fra hotellet til "Audubon Zoo". Det var dejligt at cykle igen, men spøjst at der hverken var gear eller håndbremse på. Vi cyklede rundt et par timer, og tog så tilbage til hotellet for at skylle os lidt.
Vejret har været meget varmt og fugtigt i dag, så cykelturen tog hårdt på os. Vi satte os i skyggen ved poolen et par timer - det lykkedes mig at færdiggøre Anne Franks dagbog.
Aftensmad spiste vi på Pat O'briens. Det mest interessante ved måltidet var nok, at både Sif og jeg fik smagt alligatorkød - ganske vist friturestegt, men det var den eneste måde det blev serveret på. Vi blev enige om, at det smagte lidt af kylling. Jeg ved ikke med Sif, men jeg tror sagtens jeg vil have mod på at prøve det igen.
Efter maden satte vi os op i baren og fik os den berømte "Hurricane" cocktail. Det var en cocktail på 26 oz. Cocktailen blev serveret i deres souvenir glas, så dem skal vi også forsøge at få med i kufferten.
Endnu en dejlig dag er ved at være gået i New Orleans, og vi nyder det.
I morgen bliver nok lidt mere stille og rolig, men vi skal alligevel tidligt op.
Mandag d. 8/6. Første punkt på dagsorden var det danske konsulat. Nu har vi begge to fået stemt til Folketingsvalget - nu håber vi bare de når til Danmark inden valgdagen.
Da det var ordnet tog vi en sporvogn til Maple Street - en gade som er must see i følge en af Politikens rejsebøger. Pga. sporarbejde skulle vi skifte til bus et stykke af vejen, for så at skifte tilbage til sporvogn det sidste stykke.
Rejsebogen foreslog at man startede med at tage i en fin boghandel på Maple Street. Butikken var ikke særlig stor, men de havde mange fine bøger.
Efter boghandlen tog vi i "Cold Stone", og fik en is - vi er begge ret glade for Cold stone, men havde ikke rigtig set en på vores rejse, så derfor skulle det være nu.
Og det var også lækker is.
Det næste vi gjorde var at gå en tur op ad Oak street, men her havde de fleste butikker lukket. Så vi tog på "Rue de la Course" cafeen for at få et glas lemonade - det var dejligt forfriskende.
Så tog vi bus og sporvogn tilbage til "Camp Street", hvor der skulle være et stort graffiti maleri til ære for Mardi Gras (i hvert fald også ifølge Politikens Rejsebog) - vi kiggede de rigtige steder, men intet graffiti. Jeg tænker det måske er fordi det ikke længere er Mardi Gras.
Aftensmad spiste vi på "The Gumbo Pot", hvor vi begge to nød en rigtig lækker gumbo med kylling og andouille pølse - smagen mindede lidt om svensk pølseret.
Efterfølgende gik vi en tur til Frenchmen Street for at se om der var noget godt live musik - og der var masser.
Endnu en dejlig dag er nu gået.
Tirsdag d. 9/6 - sidste dag i New Orleans.
Efter morgenmaden begyndte vi at pakke kufferterne - jeg håber ikke jeg får overvægt på vej hjem...
Sidst på formiddagen bevægede vi os hen på Freret Street, en gade hvor byens unge hører til. Det meste er restauranter og cafeer, men Sif havde også fundet en tegneserie butik, som vi lige måtte se lidt nærmere på.
Da vi kom til enden af butiksgaden gik vi ned ad Magazine Street mod hotellet. Undervejs blev det regnvejr, så vi slog læ i "Sucré". Da det gik op for os at regnen ikke stoppede foreløbigt fortsatte vi mod hotellet. Jeg var et hurtigt smut op på værelset før vi fortsatte videre til det franske kvarter. Sif havde set noget nattøj i en af butikkerne, som hun gerne ville se nærmere på.
På vejen kiggede vi også på forskellige restauranter for at finde ud af, hvor vi skal spise på den sidste aften.
Vi valgte at spise aftensmad på en thailandsk restaurant i dag. Vi har slet ikke spist det i den måned vi har rejst rundt, så det syntes vi lige at vi trængte til.
Vi fik begge to forskellige retter med and - jeg fik and i karrysauce med ris, mens Sif fik and med nudler.
Dessert spiste vi på en restaurant i det franske kvarter - rigtig lækkert: jeg fik "Hot" Chocolate pot de crème med smeltet skumfidus på toppen, drysset med karamelliseret kakaonips, serveret så det lignede en cappucino. Sif fik en rig chokolade kage med vanilje is til.
I morges havde vi fået reserveret billetter til "Preservation Hall" - et must see for alle jazz entusiaster. Man kan også købe billetter kontant i døren, men så er der selvfølgelig risiko for ikke at komme ind.
Den eneste ledige koncert var den kl. 22.00 - det var en fantastisk koncert med 6 i bandet (trommer, bas, klaver, trækbasun, trompet samt klarinet/saxofon) og 1 sanger. Musikken som blev spillet var god gammel jazz.
Ham, som spillede på klarinet og saxofon var rent faktisk fra Danmark. Det fandt vi ud af da vi spurgte om autografer efter showet. Den eneste vi ikke fik autograf fra var ham på trompet.
En fantastisk måde at slutte af i New Orleans. Det er en rigtig dejlig by, så det er med blandede følelser at vi rejser videre. Vi kunne sagtens have brugt flere dage i New Orleans. På den anden side glæder jeg mig også til snart at være tilbage i Danmark igen efter et langt, men fantastisk skønt eventyr i USA.
Bussen ankom nogenlunde til tiden, og da vi fandt ud af, at det var samme bus vi skulle med hele vejen til Montgomery blev vi lidt mere afslappede.
I Montgomery skulle vi skifte til ny bus, som ville køre os hele vejen til New Orleans. Af ukendte årsager blev bussen dog 2 timer forsinket, og det blev aldrig indhentet.
Busturen blev brugt på at høre musik og se film, og selvfølgelig også nyde udsigten en gang imellem.
Vi ankom til New Orleans omkring 19.15. Der var lidt forvirring omkring baggagen først - Sifs kuffert var blevet gemt under flere kufferter, som ikke skulle af i New Orleans. Heldigvis spottede Sif den inden bussen kørte.
Vi tog en taxi til hotellet, og vi var begge to meget trætte. Taxichaufføren var rigtig flink, og piccoloen var flink til at hjælpe med vores tasker.
Indcheckningen foregik ikke helt glat. Først kunne de ikke finde os i systemet, og da de så endelig fandt os stod dem som afbestilt - hvilket hverken Sif eller jeg havde givet samtykke til.
Heldigvis var hotellet i stand til at genbooke den uden at vi skulle betale ekstra.
Vores værelse har en pæn størrelse. Sif tror vi måske har fået et større værelse end det oprindelige pga. fejlen.
Efter at have været i bad efter rejsen bestilte vi pizza fra hotellets bar. I morgen håber vi på at prøve noget mere lokalt.
Tirsdag d. 2/6 startede jeg dagen ud med at løbe 5 km på løbebånd i hotellets fitnesslokale. Det var dejligt at løbe igen.
Kl. 9 spiste vi morgenmad på hotellet. Det var udmærket, men samme type morgenmad som vi også fandt i Asheville og Nashville.
Inden vi forlod hotellet for at gå på opdagelse i New Orleans skulle vi lige have bestilt nogle billetter hos conciergen på hotellet. Vi fik bestilt billetter til jazz/dinner cruise på Mississippi floden i hjuldamper samt billetter till 5-i-1 haunted history tour.
Hjuldamperen tager vi lørdag aften og i aften skal vi på haunted history tour.
Efter det var ordnet slentrede vi gennem det franske kvarter indtil vi kom til "Presbytère" - et af museerne under Louisiana State Museums. Der er i alt 9 museer, hvoraf 5 af dem findes i New Orleans. Køber man billet til mindst 2 museer får man 20 % rabat i prisen.
3 af de 5 museer havde entrépris, så vi købte billetter til alle tre. Når billetterne er købt er de gyldige i 1 år, men kun for et besøg.
Vi brugte et par timer i "Presbytère". Det er på 2 etager. I stuen er der en udstilling om de 3 største orkaner, som har hærget New Orleans i tidens løb. Den værste var orkanen Katrina tilbage i 2005, som ødelagde store dele af byen. Udstillingen fortæller først om hvad der skete og hvordan det påvirkede byen. Senere fortælles der om redningsarbejdet og der bliver også analyseret på hvorfor byen ikke kunne bekæmpe orkanen. Meget af det forberedelses arbejde der var blevet lavet for at beskytte byen havde faktisk i sidste ende sat byen i større risiko.
Sidste del af udstillingen fortalte hvad New Orleans gør for at genopbygge samfundet igen, og sørge for at byen bedre kan klare orkaner fremover.
På 1. sal er der en stor udstilling om Mardi Gras. Vi startede med at se paradernes udvikling. Det var spændende at læse om hvordan de blev til. Udstillingen fortsatte med de forskellige kroner, indbydelser og danse-kort samt de mange flotte og unikke kostumer.
I midten af det hele kunne man læse om Mardi Gras historie. Til højre for opgangen var der fortællinger om maskebal, "Courir" samt "From the Big Apple to the Big Easy: Two Carnival Artists".
Det var et rigtig spændende museum.
Efter museet tog vi på den berømte café "Café du Monde". Her serveres der bla. Beignets, som New Orleans er meget kendte for. De kaldes også franske doughnuts - de minder om æbleskiver og spanskrør i én . Sif og jeg delte en portion, da mindste portionen var på 3 stk. De smagte meget godt, men der var måske en anelse for meget flormelis på :)
Vi fik også 1 glas friskpresset appelsinjuice og 1 glas vand til.
På vej tilbage til hotellet gik vi ad Orleans street, hvor vi fandt "Arcadian book" - jeg havde fundet den da jeg brainstormede om seværdigheder i New Orleans. Det er en meget lille, og rodet boghandel, fyldt med bøger om sydstaternes historie og forskelligt andet litteratur.
Vi fortsatte op ad Bourbon street, hjemsted for mange barer og småbutikker. Men her kan man også finde Hard Rock Café - så vi var et smut i souvenir butikken.
Sif købte to forskellige Pins - to meget smukke pins synes jeg. Jeg fik også en fødselsdagsgave af Sif - 3 forgyldte armbånd: den ene med en guitar, hvor der står dream; et kassette bånd, hvor der står play; en stjerne, hvor der står rock.
Til aftensmad spiste vi på Pat O'Briens. Der er to forskellige indgange; den ene er til restauranten, hvor alle aldre har adgang - den anden er til bar området, hvor man skal være +21 for at komme ind.
Vi skal tilbage igen en af de andre dage for at smage drinken Hurricane, som blev opfundet på den restaurant.
Vi valgte at spise på Pat O'Briens fordi det var lige overfor den voodoo butik, hvor haunted history tour begyndte. Vi havde fået besked på at møde foran voodoo butikken 20 minutter før start da der skulle købes billet - da alt var betalt fik vi hver et klistermærke, som skulle bæres synligt under hele turen, samt 2 dødningehoved vifter, hvis nu vi fik det for varmt.
Turen foregik i det franske kvarter. Vores tourguide hed Matt, og han kunne fortælle historierne meget præcist med en god portion humor også. Vi hørte historier om den tyrkiske sultan, som bosatte sig i New Orleans i en stor villa i 2 år før ham og alle hans tjenere blev fundet brutalt myrdet. Der går rygter om, at han i virkeligheden ikke var sultan, men prins, og at hans bror havde sendt lejemordere ud for at dræbe alle sine mandlige slægtninge, som kunne tage titlen fra ham.
Prinsen blev fundet som den sidste, og obduktionen viste, at han var blevet begravet levende.
Vi hørte også historier om vampyrer, varulve og spøgelser. Den sidste historie vi hørte var om en seriemorder, som gik under navnet "The Axe Man". I 1911 blev flere familier med italiensk oprindelse fundet myrdet med en økse; som regel familiens egen økse, som befandt sig i hvert hjem.
Mordene stoppede med jævne mellemrum, men politiet kunne ikke finde gerningsmanden.
Mordene begyndte igen i 1918, og der var stadig ikke beviser nok til at finde den skyldige. Først i 1919 stoppede mordene endeligt. En hævnfuld enke og sine mafia venner havde fundet frem til morderen, og skød ham ned. Han hed Joseph Mumfre; de eneste beviser man havde mod ham var, at mordene stoppede i forbindelse med at han var røget i fængsel i 1911 og startede igen efter han blev løsladt i 1918.
Alle historierne var meget spændende. Sif endte da også med at købe bogen "New Orleans ghosts, voodoo and vampires; journey into darkness...", som turen bygger på. Turen vi var på samt alle øvrige ture i det firma siges at være de originale supernaturlige tours.
Det har været en rigtig spændende første dag i New Orleans.
Onsdag d. 3/6. I dag fik jeg lokket Sif med i fitness kl. 7.30 i morges. Jeg løb, mens hun styrketrænede. Efter morgenmaden gik vi en tur i det franske kvarter - vi havde fundet nogle bestemte butikker vi gerne ville se nærmere på, bla. en halloween/julebutik; Det var ret spøjst at høre julemusik i junimåned.
Så gik vi en tur langs floden, hvor vi endte i Riverwalk Outlet. Her var der mange forskellige butikker, så jeg fik bla. købt nyt tøj.
Kl. 14.00 startede det fransk marked. Det har åbent dagligt, men hver onsdag og lørdag er temaet Farmers Market. Udover mad og drikke var der smykker, kunst, lys, tøj og meget mere. Der var også livemusik, hvilket gjorde det endnu mere hyggeligt.
Aftensmad spiste vi på Coop's Place - en restaurant/bar vi havde fået anbefalet af hotelpersonalet. Jeg prøvede Jambalaya med kanin, og Sif fik en portion Gumbo. Begge retter er traditionelle for New Orleans.
Vi har haft en stille og rolig dag i New Orleans i dag, men vi får også travlt de næste par dage.
Torsdag d. 4/6 var jeg i fitness kl. 07.00, måske lidt tidligere. Sif og jeg havde planlagt at tage på "Cabildo" museet i dag, og dørene åbnede kl. 10.
Efter morgenmaden gik vi en lille tur på markedet. Sif havde udset sig nogle ting i går, som hun gerne ville købe, men de havde ikke de rigtige farver. Til gengæld var hun blevet lovet at de ville have det i dag - og de holdt heldigvis deres ord.
Vi købte lidt at drikke på vej til museet. Museet er på 3 etager med forskellige udstillinger. I stuen kunne man se hvordan kolonierne i Louisiana blev til.
2. etage havde udstillinger om uddannelse, musik & underholdning, liv og død samt "Battle of New Orleans". På tredje sal var den største udstilling om borgerkrigen samt livet derefter. Efter at have været øverst oppe blev man sendt ned til 2. sal igen for at se "Unsung heroes" - den fortalte om Louisiana Rock'n Roll historie.
Det var et meget spændende museum med dokumentarer og musik. På 2. sal havde de også udstillet alle de forskellige flag som New Orleans har haft gennem tiden afhængig af hvem magten tilhørte.
Efter et kort stop på hotellet gik vi til "Louis Armstrong" parken - en park kendt for sin jazz musik. Vi havde hørt fra hotellet at der skulle være gratis jazz koncert fra 16-20, men da vi kom var der helt stille. Sif og jeg fandt ud af, at jazz festivalen først starter lørdag og søndag. Men det var en rigtig fin park med skulpturer, som forestillede jazz musikere. Der løb også en lille å igennem parken, hvor der både var ænder og forskellige typer af fiskehejre.
Vi spiste aftensmad på "Deanie's Seafood" restaurant. Hotellet havde anbefalet det til os, og det var skam også et populært sted. Da vi ankom var ventetiden på 35-40 minutter, og den blev hurtigt til 1 time inden vi fik bord. Sif fik "softshell dinner" og jeg fik fyldt krabbe. Lækker mad. I stedet for brød inden maden blev der serveret kogte kartofler med smør. Til dessert delte vi en isbombe.
Vejret har været varmere i dag end de øvrige dage, men stadig behagelig temperatur. Desværre havde museet og de forskellige butikker skruet så højt op for airconditionen at vi frøs når vi kom ud på gaden. Jeg glæder mig til at se hvad morgendagen bringer.
Fredag d. 5/6. Vi startede dagen med at tage hen på det danske konsulat, men ham vi skulle snakke med befandt sig i Washington, DC. - Så vi tager tilbage på mandag.
Herfra gik vi hen for at få billetterne til cruiset i morgen, så det er på plads. Det kulturelle input begyndte i 1850 house - et lille museum, som prøver at vise hvordan middelklassen boede dengang. Et meget fint og hyggeligt museum.
Så drog vi videre til et voodoo museum. Her kunne man se de mest kendte Voodoo "Queens" and "Priestesses". Og så var der historierne om voodoo og hoodoo, og hvordan man anvender det.
Marie Laveau er den mest berømte Voodoo Queen i New Orleans, og hun er begravet på St. Louis kirkegården # 1 her i byen - den ville vi også rigtig gerne se - da vi nåede frem fandt vi desværre ud af, at der kun er adgang med en tour guide pga. hærværk mod gravstedet.
Nu var det på tide med en forfriskning, så vi tog tilbage på det franske kvarter. Her fandt vi en café, hvor man kunne sidde ovenpå på balkonen udenfor. Her fik vi is og lemonade. Jeg fik dagens sorbet, Pina Colada, og Sif fik dagens flødeis. Det var dejligt med lidt koldt i den varme sol.
Bagefter gik vi forbi det franske marked hen til U. S. Mint, hvor der var en lille jazz udstilling på 1. sal. Her kunne man bla. se Louis Armstrongs trompet.
Lørdag d. 6/6. Efter morgenmaden gik vi op ad Magazine Street til "Farmers Market". Det var et fint og hyggeligt, lille marked, som solgte alt fra frugt til brød.
Vi var der forholdsvist kort - vi skulle jo ikke købe noget, da det er svært at opbevare det på et hotelværelse, så det forbliver frisk.
Herfra gik vi ad Riverwalk hen i det franske kvarter, for vi havde læst at der skulle være "Madame John's Legacy" museum i nærheden. Og vi fandt det skam også - der var gratis entré, og det var også en meget lille udstilling. Her kunne man læse om Creole arkitekturen under "Antebellum" perioden, samt om en keramik virksomhed, kun for kvinder.
Museet var vi også ret hurtigt igennem, så vi gik hen i "Louis Armstrong" parken for at lytte til Jazz festivalen, som foregår denne weekend. Der var rigtig hyggeligt med forskellige salgstelte, både mad og nips ting. Her nød vi et stort glas lemonade mens vi sad i skyggen, i græsset ved åen.
Her til aften har vi været på dinner/jazz cruise med en af de sidste hjuldampere i USA. Både Sif og jeg havde en dejlig tur mens vi sejlede op ad Mississippi floden. Vi havde også bestilt madbillet - den første 1½ time brugte vi på at høre live jazz med bandet "Dukes of Dixieland" samt se maskinrummet og omgivelserne vi sejlede forbi.
Da klokken blev 19.45 var det vores tur til at spise. Der var stor aftenbuffet med gumbo, rib eye steg, paneret fisk, røde kartofler, pasta, stuvet spinat, og meget mere. Virkelig lækkert.
Inden vi kom i havn nød vi det milde aftenvejr ude på dækket.
Søndag d. 7/6. Vi sov længe her til morgen. Siden vi kom har vi stort set stået tidligt op hver morgen, og måske også gået i seng lidt senere - og det kunne mærkes, så vi tænkte at i dag bare skulle være stille og rolig.
Efter morgenmaden gik vi en tur gennem det franske kvarter til "Music Factory", i håb om at finde billig jazz musik. Det gik desværre ikke.
Så gik vi op ad Esplanade Avenue for at se på de smukke huse. Vi var også i det område for at forsøge at finde busterminalen for Megabus, som er det firma vi skal køre med til Atlanta.
Vi blev ret usikre på, om det vi fandt var det rigtige sted, så vi har besluttet os for at ringe til busselskabet i morgen eller tirsdag for at få den præcise adresse.
Vi gik ad Frenchmen Avenue tilbage til hotellet. Vi lejede cykler på hotellet, og så cyklede vi ellers fra hotellet til "Audubon Zoo". Det var dejligt at cykle igen, men spøjst at der hverken var gear eller håndbremse på. Vi cyklede rundt et par timer, og tog så tilbage til hotellet for at skylle os lidt.
Vejret har været meget varmt og fugtigt i dag, så cykelturen tog hårdt på os. Vi satte os i skyggen ved poolen et par timer - det lykkedes mig at færdiggøre Anne Franks dagbog.
Aftensmad spiste vi på Pat O'briens. Det mest interessante ved måltidet var nok, at både Sif og jeg fik smagt alligatorkød - ganske vist friturestegt, men det var den eneste måde det blev serveret på. Vi blev enige om, at det smagte lidt af kylling. Jeg ved ikke med Sif, men jeg tror sagtens jeg vil have mod på at prøve det igen.
Efter maden satte vi os op i baren og fik os den berømte "Hurricane" cocktail. Det var en cocktail på 26 oz. Cocktailen blev serveret i deres souvenir glas, så dem skal vi også forsøge at få med i kufferten.
Endnu en dejlig dag er ved at være gået i New Orleans, og vi nyder det.
I morgen bliver nok lidt mere stille og rolig, men vi skal alligevel tidligt op.
Mandag d. 8/6. Første punkt på dagsorden var det danske konsulat. Nu har vi begge to fået stemt til Folketingsvalget - nu håber vi bare de når til Danmark inden valgdagen.
Da det var ordnet tog vi en sporvogn til Maple Street - en gade som er must see i følge en af Politikens rejsebøger. Pga. sporarbejde skulle vi skifte til bus et stykke af vejen, for så at skifte tilbage til sporvogn det sidste stykke.
Rejsebogen foreslog at man startede med at tage i en fin boghandel på Maple Street. Butikken var ikke særlig stor, men de havde mange fine bøger.
Efter boghandlen tog vi i "Cold Stone", og fik en is - vi er begge ret glade for Cold stone, men havde ikke rigtig set en på vores rejse, så derfor skulle det være nu.
Og det var også lækker is.
Det næste vi gjorde var at gå en tur op ad Oak street, men her havde de fleste butikker lukket. Så vi tog på "Rue de la Course" cafeen for at få et glas lemonade - det var dejligt forfriskende.
Så tog vi bus og sporvogn tilbage til "Camp Street", hvor der skulle være et stort graffiti maleri til ære for Mardi Gras (i hvert fald også ifølge Politikens Rejsebog) - vi kiggede de rigtige steder, men intet graffiti. Jeg tænker det måske er fordi det ikke længere er Mardi Gras.
Aftensmad spiste vi på "The Gumbo Pot", hvor vi begge to nød en rigtig lækker gumbo med kylling og andouille pølse - smagen mindede lidt om svensk pølseret.
Efterfølgende gik vi en tur til Frenchmen Street for at se om der var noget godt live musik - og der var masser.
Endnu en dejlig dag er nu gået.
Tirsdag d. 9/6 - sidste dag i New Orleans.
Efter morgenmaden begyndte vi at pakke kufferterne - jeg håber ikke jeg får overvægt på vej hjem...
Sidst på formiddagen bevægede vi os hen på Freret Street, en gade hvor byens unge hører til. Det meste er restauranter og cafeer, men Sif havde også fundet en tegneserie butik, som vi lige måtte se lidt nærmere på.
Da vi kom til enden af butiksgaden gik vi ned ad Magazine Street mod hotellet. Undervejs blev det regnvejr, så vi slog læ i "Sucré". Da det gik op for os at regnen ikke stoppede foreløbigt fortsatte vi mod hotellet. Jeg var et hurtigt smut op på værelset før vi fortsatte videre til det franske kvarter. Sif havde set noget nattøj i en af butikkerne, som hun gerne ville se nærmere på.
På vejen kiggede vi også på forskellige restauranter for at finde ud af, hvor vi skal spise på den sidste aften.
Vi valgte at spise aftensmad på en thailandsk restaurant i dag. Vi har slet ikke spist det i den måned vi har rejst rundt, så det syntes vi lige at vi trængte til.
Vi fik begge to forskellige retter med and - jeg fik and i karrysauce med ris, mens Sif fik and med nudler.
Dessert spiste vi på en restaurant i det franske kvarter - rigtig lækkert: jeg fik "Hot" Chocolate pot de crème med smeltet skumfidus på toppen, drysset med karamelliseret kakaonips, serveret så det lignede en cappucino. Sif fik en rig chokolade kage med vanilje is til.
I morges havde vi fået reserveret billetter til "Preservation Hall" - et must see for alle jazz entusiaster. Man kan også købe billetter kontant i døren, men så er der selvfølgelig risiko for ikke at komme ind.
Den eneste ledige koncert var den kl. 22.00 - det var en fantastisk koncert med 6 i bandet (trommer, bas, klaver, trækbasun, trompet samt klarinet/saxofon) og 1 sanger. Musikken som blev spillet var god gammel jazz.
Ham, som spillede på klarinet og saxofon var rent faktisk fra Danmark. Det fandt vi ud af da vi spurgte om autografer efter showet. Den eneste vi ikke fik autograf fra var ham på trompet.
En fantastisk måde at slutte af i New Orleans. Det er en rigtig dejlig by, så det er med blandede følelser at vi rejser videre. Vi kunne sagtens have brugt flere dage i New Orleans. På den anden side glæder jeg mig også til snart at være tilbage i Danmark igen efter et langt, men fantastisk skønt eventyr i USA.
onsdag den 27. maj 2015
Nashville - 26/5-31/5
Tirsdag d. 26/5 kl. 16.10 skulle Sif og jeg med en bus mod Knoxville. Men bussen var desværre blevet forsinket i Raleigh - vi tror det muligvis var fordi de manglede en chauffør. Bussen dukkede først op 17.40, og inden vi kom ind i bussen og den blev pakket var klokken lige godt 18.00. Busturen til Knoxville skulle tage omkring 2 timer, og vi havde en bus at nå kl. 19.05 - heldigvis var Knoxville blevet informeret om forsinkelsen, så de havde sørget for at der var en ekstra bus, som ventede på os da vi endelig nåede frem.
I Knoxville havde bussen indhentet noget af tiden, så nu var vi kun 1 time forsinket.
Efter yderligere 2½ time ankom vi til Nashville. Efter at have checket ind tog vi direkte hen på værelset og gik i seng.
Onsdag d. 27/5: første dag i Nashville.
Vi stod op kl. 7, gik i bad, gjorde os klar og spiste morgenmad kl. 08.15. Da klokken blev omkring 9.00 var vi ude af døren for at udforske byen.
Vi startede med at tage på besøg på turistinformationen for bla. at få et kort over byen. Derefter gik vi direkte til Country Music Hall of Fame Museum for at købe billetter til i morgen.
Resten af dagen brugte vi på at snuse rundt i resten af "The District", hvor der bla. kan findes Johnny Cash museum, "Candy Kitchen", "Capitol" samt masser af barer og restauranter.
Tidligt på eftermiddagen oplevede vi skybrud igen med lyn og torden, så vi gik tilbage til hotellet for at vaske tøj og slappe af, inden vi tager ind til byen senere for at spise.
Vi spiste aftensmad på Jack's Bar-B-Que - rigtig lækre pulled pork sandwiches med coleslaw ved siden af. Vi havde egentlig planlagt at spise et andet sted, men der var helt proppet da vi nåede frem.
Torsdag d. 28/5 havde vi billetter til det berømte RCA Studio B i byen, hvor kunstnere som Elvis og Dolly Parton har indspillet musik. Elvis indspillede selv over 200 sange i studiet, og i alt er der blevet indspillet mere end 35.000 sange. Af de 35.000 sange mere end 1000 blevet til store hits.
Under turen blev der spillet masser af de gamle klassiske country samt Rock'n Roll sange.
Vi havde også mulighed for at sidde ved det berømte klaver, som Elvis har spillet på i en masse af sine sange.
Bagefter blev vi kørt i bus tilbage til Country Music Hall of Fame and Museum. Det er kun muligt at få adgang til Studio B, hvis man kombinere med Country Music Hall of Fame and Museum.
Selve museet er i 3 etager - øverste etage har bla. en særudstilling kørende om Kenny Rogers samt historien om hvordan Country musikken opstod. Derudover kan man også se Elvis' Gold Limousine Cadillac, som er malet med en maling lavet af knuste diamanter og fiskeskæl, og man kan også se nogle af kunstnernes musikinstrumenter. Midterste etage har en udstilling om Bob Dylan og Johnny Cash, og så bliver der også vist flere historier om country musikken og de forskellige musikere. Det er også på denne etage at man kan finde Hall of Fame.
På nederste etage findes en café og to souvenirbutikker.
Da vi var nået igennem museet hen på eftermiddagen tog vi hen til "Candy Kitchen". Jeg har fundet en ny, lækker snack, som jeg må prøve at lave selv derhjemme: Popcorn overtrukket med karamel og chokolade - det lyder spøjst, men jeg synes det smager ret godt.
Sif gav sig i kast med et karamelliseret æble overtrukket med chokolade. Selvom æblet smagte meget godt, så var der alt for meget for en person. Sif mente, at man sagtens kunne være 4-5 personer om at dele det.
Vi spiste aftensmad på Hard Rock Café. Her er der mulighed for at prøve nye burgere fra forskellige stater og lande i en begrænset periode. Sif prøvede en fra Miami, mens jeg tog den klassiske "Legendary" burger. Efter maden var der live band karaoke på første sal af Hard Rock Café - så vi lyttede til de forskellige artister mens vi nød en cocktail. De fleste sang virkelig godt.
Det var en rigtig hyggelig aften.
Fredag d. 29/5 gik vi en tur op til Music Row kvarteret efter at have spist morgenmad. Det er bla. her man kan finde RCA studio B, men derudover kan man også finde studiet, hvor Reba Mcentire har hovedsæde. I starten af Music Row kan man også finde Owen Bradley Park med en statue af Owen Bradley ved sit klaver. På fliserne rundt om klaveret står navnene på de artister og sange som Owen Bradley var med til at producere.
Fra Music Row gik vi en ny vej mod downtown og "The District". På vejen fandt vi den første, og eneste, koldpressede juicebar i Nashville. Jeg fik en Zing juice, som bestod af agurk, spinat, grønt æble og persille. Sif fik en Eya, som bestod af ingefær, grapefrugt og æble.
Det var en lækker lille forfriskning.
På en lille sidevej fandt vi Colts chokolade. Den har været i Nashville siden 1984 og er ejet af den tidligere country sangerinde og sangskriver Mackenzie Colt. Chokoladen er håndlavet bagerst i butikken.
Der var gratis smagsprøver af udvalgte produkter. Mine yndlings var "BumbleBees" (minder om Toms skildpadder), "Bolts" (Små chokoladebarer med peanut butter og mandler) samt "With all my Heart" (fudge brownie overtrukket med chokolade).
Da vi nåede frem til "The District" gik vi først en tur forbi Rymans Auditorium, hvor der bliver spillet en masse af de store koncerter. Derudover er det også muligt at få en rundtur. Men det blev ikke lige i dag - vi skulle bare tjekke priserne.
Inden aftensmaden tog vi lige et par timer på hotellet. Vi havde besluttet at spise på BB King's Blues Club, og havde fået af vide af dørmanden tidligere, at det bedste tidspunkt at komme var omkring 18.30.
Da vi skulle til at gå ud af døren havde vejrguderne bestemt sig for, at der skulle være skybrud. Det holdt heldigvis hurtigt op, men vi kom dog først frem lidt senere. Vi valgte at spise i kælderen med et liveband som underholdning. Det var lækker mad med god underholdning.
På hjemturen gik vi forbi Mike's Ice Cream og fik os en kugle is. Jeg smagte raspberry fudge brownie, og Sif fik en med cookie dough.
Lørdag d. 30/5. I dag tog vi en stille og rolig dag. Vi gik en tur i den sydlige del af byen, hvor vi fandt Pantheon (hjemmet for de græske guder og gudinder). I parken, hvor den ligger var der sat forskellige boder og en stor scene op. Efter at have fået lemonade på en café i nærheden havde vi planlagt at vi skulle have hygget os i parken - desværre blev det endnu en gang regnvejr.
Vi spiste aftensmad tidligere end normalt i dag. Happy hour er frem til kl. 18.00, og kommer man derefter er der nogle barer som kræver penge for at komme ind. Vi tog tilbage til BB King's Blues Club, men denne gang spiste vi i stueetagen. Her var stemningen meget anderledes end i kælderen - dels fordi musikken var jazz, men også fordi der var flere mennesker deroppe.
Maden var endnu en gang virkelig god, og vi nød også en drink efter maden. Jeg blev anbefalet at prøve Tennessee whisky og jeg valgte at få den blandet med ananasjuice. Den smagte udmærket.
På vej hjem fik jeg også en lille is hos "Candy Kitchen". Isen i dag hed Honky Tonk, som bestod af vaniljeis med m&m's og karamel.
Da vi kom tilbage til hotellet skulle vi have pakket alle vores ting sammen. I dag er sidste nat på hotellet i Nashville inden vi drager videre til New Orleans.
Jeg har været rigtig glad for opholdet i Nashville - det er en hyggelig by med masser af liv.
Søndag d. 31/5 var sidste dag på hotellet. Vi skulle være ude af værelset senest kl. 12, så det udnyttede vi selvfølgelig. Efter at være checket ud lige før middag gik vi til Walmart for at købe snacks til den lange bustur mellem Nashville og New Orleans.
Der var ca. 5 km til Walmart, men det var nogle snørklede veje, mange af dem uden fortov, så vi brugte et stykke tid på at finde derhen. Noget af den ekstra rejsetid skyldtes også at vi stoppede ved Belmont Mansion. Vi gik ikke indenfor, men det var en meget hyggelig og smuk have.
Efter Walmart og en lille smuttur til "The District" efter flere karamel popcorn med chokolade tog vi tilbage til hotellet, så det også kunne blive opbevaret sammen med resten af vores baggage.
Det var blevet regnvejr, men vi syntes det var for kedeligt bare at sidde i lobbyen, så vi gik tilbage til "The District". Her spiste vi tidlig aftensmad på Tootsies Orchid Lounge, en bar/restaurant på 3 etager, hver etage med forskellige live bands.
Mens vi sad og spiste blev alle bands udskiftet. Øverste etage var mere ungdommelig rent musikmæssigt, men musikken var udmærket på hver etage.
Senere på aftenen gik vi hen på Mike's Ice Cream.
Da vi havde fået nok af byen tog vi tilbage til hotellet, hvor vi sad i lobbyen indtil vi skulle med taxi til bussen.
I Knoxville havde bussen indhentet noget af tiden, så nu var vi kun 1 time forsinket.
Efter yderligere 2½ time ankom vi til Nashville. Efter at have checket ind tog vi direkte hen på værelset og gik i seng.
Onsdag d. 27/5: første dag i Nashville.
Vi stod op kl. 7, gik i bad, gjorde os klar og spiste morgenmad kl. 08.15. Da klokken blev omkring 9.00 var vi ude af døren for at udforske byen.
Vi startede med at tage på besøg på turistinformationen for bla. at få et kort over byen. Derefter gik vi direkte til Country Music Hall of Fame Museum for at købe billetter til i morgen.
Resten af dagen brugte vi på at snuse rundt i resten af "The District", hvor der bla. kan findes Johnny Cash museum, "Candy Kitchen", "Capitol" samt masser af barer og restauranter.
Tidligt på eftermiddagen oplevede vi skybrud igen med lyn og torden, så vi gik tilbage til hotellet for at vaske tøj og slappe af, inden vi tager ind til byen senere for at spise.
Vi spiste aftensmad på Jack's Bar-B-Que - rigtig lækre pulled pork sandwiches med coleslaw ved siden af. Vi havde egentlig planlagt at spise et andet sted, men der var helt proppet da vi nåede frem.
Torsdag d. 28/5 havde vi billetter til det berømte RCA Studio B i byen, hvor kunstnere som Elvis og Dolly Parton har indspillet musik. Elvis indspillede selv over 200 sange i studiet, og i alt er der blevet indspillet mere end 35.000 sange. Af de 35.000 sange mere end 1000 blevet til store hits.
Under turen blev der spillet masser af de gamle klassiske country samt Rock'n Roll sange.
Vi havde også mulighed for at sidde ved det berømte klaver, som Elvis har spillet på i en masse af sine sange.
Bagefter blev vi kørt i bus tilbage til Country Music Hall of Fame and Museum. Det er kun muligt at få adgang til Studio B, hvis man kombinere med Country Music Hall of Fame and Museum.
Selve museet er i 3 etager - øverste etage har bla. en særudstilling kørende om Kenny Rogers samt historien om hvordan Country musikken opstod. Derudover kan man også se Elvis' Gold Limousine Cadillac, som er malet med en maling lavet af knuste diamanter og fiskeskæl, og man kan også se nogle af kunstnernes musikinstrumenter. Midterste etage har en udstilling om Bob Dylan og Johnny Cash, og så bliver der også vist flere historier om country musikken og de forskellige musikere. Det er også på denne etage at man kan finde Hall of Fame.
På nederste etage findes en café og to souvenirbutikker.
Da vi var nået igennem museet hen på eftermiddagen tog vi hen til "Candy Kitchen". Jeg har fundet en ny, lækker snack, som jeg må prøve at lave selv derhjemme: Popcorn overtrukket med karamel og chokolade - det lyder spøjst, men jeg synes det smager ret godt.
Sif gav sig i kast med et karamelliseret æble overtrukket med chokolade. Selvom æblet smagte meget godt, så var der alt for meget for en person. Sif mente, at man sagtens kunne være 4-5 personer om at dele det.
Vi spiste aftensmad på Hard Rock Café. Her er der mulighed for at prøve nye burgere fra forskellige stater og lande i en begrænset periode. Sif prøvede en fra Miami, mens jeg tog den klassiske "Legendary" burger. Efter maden var der live band karaoke på første sal af Hard Rock Café - så vi lyttede til de forskellige artister mens vi nød en cocktail. De fleste sang virkelig godt.
Det var en rigtig hyggelig aften.
Fredag d. 29/5 gik vi en tur op til Music Row kvarteret efter at have spist morgenmad. Det er bla. her man kan finde RCA studio B, men derudover kan man også finde studiet, hvor Reba Mcentire har hovedsæde. I starten af Music Row kan man også finde Owen Bradley Park med en statue af Owen Bradley ved sit klaver. På fliserne rundt om klaveret står navnene på de artister og sange som Owen Bradley var med til at producere.
Fra Music Row gik vi en ny vej mod downtown og "The District". På vejen fandt vi den første, og eneste, koldpressede juicebar i Nashville. Jeg fik en Zing juice, som bestod af agurk, spinat, grønt æble og persille. Sif fik en Eya, som bestod af ingefær, grapefrugt og æble.
Det var en lækker lille forfriskning.
På en lille sidevej fandt vi Colts chokolade. Den har været i Nashville siden 1984 og er ejet af den tidligere country sangerinde og sangskriver Mackenzie Colt. Chokoladen er håndlavet bagerst i butikken.
Der var gratis smagsprøver af udvalgte produkter. Mine yndlings var "BumbleBees" (minder om Toms skildpadder), "Bolts" (Små chokoladebarer med peanut butter og mandler) samt "With all my Heart" (fudge brownie overtrukket med chokolade).
Da vi nåede frem til "The District" gik vi først en tur forbi Rymans Auditorium, hvor der bliver spillet en masse af de store koncerter. Derudover er det også muligt at få en rundtur. Men det blev ikke lige i dag - vi skulle bare tjekke priserne.
Inden aftensmaden tog vi lige et par timer på hotellet. Vi havde besluttet at spise på BB King's Blues Club, og havde fået af vide af dørmanden tidligere, at det bedste tidspunkt at komme var omkring 18.30.
Da vi skulle til at gå ud af døren havde vejrguderne bestemt sig for, at der skulle være skybrud. Det holdt heldigvis hurtigt op, men vi kom dog først frem lidt senere. Vi valgte at spise i kælderen med et liveband som underholdning. Det var lækker mad med god underholdning.
På hjemturen gik vi forbi Mike's Ice Cream og fik os en kugle is. Jeg smagte raspberry fudge brownie, og Sif fik en med cookie dough.
Lørdag d. 30/5. I dag tog vi en stille og rolig dag. Vi gik en tur i den sydlige del af byen, hvor vi fandt Pantheon (hjemmet for de græske guder og gudinder). I parken, hvor den ligger var der sat forskellige boder og en stor scene op. Efter at have fået lemonade på en café i nærheden havde vi planlagt at vi skulle have hygget os i parken - desværre blev det endnu en gang regnvejr.
Vi spiste aftensmad tidligere end normalt i dag. Happy hour er frem til kl. 18.00, og kommer man derefter er der nogle barer som kræver penge for at komme ind. Vi tog tilbage til BB King's Blues Club, men denne gang spiste vi i stueetagen. Her var stemningen meget anderledes end i kælderen - dels fordi musikken var jazz, men også fordi der var flere mennesker deroppe.
Maden var endnu en gang virkelig god, og vi nød også en drink efter maden. Jeg blev anbefalet at prøve Tennessee whisky og jeg valgte at få den blandet med ananasjuice. Den smagte udmærket.
På vej hjem fik jeg også en lille is hos "Candy Kitchen". Isen i dag hed Honky Tonk, som bestod af vaniljeis med m&m's og karamel.
Da vi kom tilbage til hotellet skulle vi have pakket alle vores ting sammen. I dag er sidste nat på hotellet i Nashville inden vi drager videre til New Orleans.
Jeg har været rigtig glad for opholdet i Nashville - det er en hyggelig by med masser af liv.
Søndag d. 31/5 var sidste dag på hotellet. Vi skulle være ude af værelset senest kl. 12, så det udnyttede vi selvfølgelig. Efter at være checket ud lige før middag gik vi til Walmart for at købe snacks til den lange bustur mellem Nashville og New Orleans.
Der var ca. 5 km til Walmart, men det var nogle snørklede veje, mange af dem uden fortov, så vi brugte et stykke tid på at finde derhen. Noget af den ekstra rejsetid skyldtes også at vi stoppede ved Belmont Mansion. Vi gik ikke indenfor, men det var en meget hyggelig og smuk have.
Efter Walmart og en lille smuttur til "The District" efter flere karamel popcorn med chokolade tog vi tilbage til hotellet, så det også kunne blive opbevaret sammen med resten af vores baggage.
Det var blevet regnvejr, men vi syntes det var for kedeligt bare at sidde i lobbyen, så vi gik tilbage til "The District". Her spiste vi tidlig aftensmad på Tootsies Orchid Lounge, en bar/restaurant på 3 etager, hver etage med forskellige live bands.
Mens vi sad og spiste blev alle bands udskiftet. Øverste etage var mere ungdommelig rent musikmæssigt, men musikken var udmærket på hver etage.
Senere på aftenen gik vi hen på Mike's Ice Cream.
Da vi havde fået nok af byen tog vi tilbage til hotellet, hvor vi sad i lobbyen indtil vi skulle med taxi til bussen.
torsdag den 21. maj 2015
Asheville - 21/5-26/5
Torsdag d. 21/5 kl. 01.50 stod Sif og jeg på bussen fra Washington, DC til Richmond, Virginia. Efter et par timers buskørsel ankom vi til busterminalen i Richmond. Der var ikke så meget at se - et cafeteria, et tv område og så ellers gates på begge sider af terminalen. I Richmond havde vi ca. 3 timers ventetid inden næste bus mod Raleigh, North Carolina.
Men i Richmond begyndte det så at gå ned af bakke - bussen var 45 minutter forsinket, og vi havde en anden bus at nå i Raleigh kl. 09.55. Den almindelig bustur fra Richmond til Raleigh varer som regel 2½ time, så vi var meget bekymrede for hvordan vi skulle komme til Asheville.
Chaufføren nåede at få indhentet meget af tiden, så da vi ankom til Raleigh var vi "kun" 20 minutter forsinkede. Heldigvis holdt bussen mod Asheville og ventede på os, så vi nåede det hele. Vores bus var heller ikke den eneste bus, som var forsinket med passagerer mod Asheville eller den retning, så vi blev yderligere ca. 1 time forsinket.
Siden vi tog afsted fra Washington, DC i morges har vejret været overskyet og der har også været et par regnskyl. Først da vi holdt pause i Salem begyndte solen at titte frem. Da vi ankom til Asheville var vi 35 minutter for sent på den, men der skulle vi jo kun hen til hotellet og checke ind.
Men nu er vi her, og værelset er meget fint. Her er der både morgenmad og wi-fi inkluderet i prisen.
Vi spiste aftensmad på Chili's , en rigtig god spansk-amerikansk restaurant. Vi kunne dele 1 forret og få 1 hovedret hver for bare 20 dollars - det var et ret godt tilbud.
Min kuffert er desværre gået i stykker, så jeg må på jagt efter en ny i morgen.
Fredag d. 22/5 tog vi bussen til Walmart efter at have spist morgenmad for at finde en ny kuffert til mig. Og det lykkedes - nu håber jeg bare den holder resten af turen.
Efter et hurtigt stop tilbage på hotellet tog vi endnu en bus mod downtown. Det er ret billigt at tage bus her - 1 dollar pr. tur, og samme pris med en retur billet.
Da vi nåede frem gik vi straks hen til turistinformationen for at finde yderligere oplysninger om seværdighederne i og omkring Asheville. Vi fik bestilt billetter til Biltmore Estate, som vi skal hen og besøge i morgen. Vi fandt også et kort med en markeret gåtur gennem downtown - den fulgte vi så snart vi var færdige i turistinformationen. På turen så vi bla. Thomas Wolfes hus (en amerikansk forfatter som levede og skrev på samme tid som bla. Hemingway), Basilica (kirken med Amerikas højeste fritstående kuppel), den historiske klokke, og meget mere. Turen tog ca. 2½ time at gennemføre.
Ikke så langt fra downtown kan man finde Riverside kirkegården, hvor Thomas Wolfe bla. ligger begravet. Der ligger også krigsveteraner og diverse familiegravsteder på kirkegården. Til trods for at det er en kirkegård, så var det et meget smukt område, så her brugte vi også et par timer. På vores vej så vi også grå egern og, hvad et dyr, som vi mener, var en krydsning mellem et egern og et pindsvin.
Aftensmad spiste vi på "Mellow Mushroom", en hippie pizza restaurant i downtown.
Det var rart at komme ud og røre benene igen efter at have brugt omkring 15 timer i transport fra Washington, DC til Asheville, NC dagen før - men det kunne også mærkes i benene.
Lørdag d. 23/5 stod vi tidligt op. Vi havde bestilt billetter til at komme ind og se Biltmore Estate, som ligger ca. 5 km fra Asheville. Dørene åbnede kl. 09.00, og vi havde billetter til kl. 09.15.
Vi havde lidt problemer med at komme ud af døren da vores pengeskab pludseligt ikke virkede - heldigvis er der tilknyttet en alt-mulig mand til hotellet, så han kunne hjælpe.
Biltmore Estate er et amerikansk slot bygget af George Washington Vanderbilt i 1895. Slottet har 250 værelser fordelt på 4 etager og en kælder. Det lykkedes at få slottet færdigt på 2½ år, og familien flyttede ind juleaften. På slottet var der bibliotek med mere end 23.000 bøger, indendørs pool, indendørs bowlingbane mfl. Hele slottet blev indrettet med møbler og kunst specielt udvalgt af George Washington Vanderbilt.
Tilknyttet slottet er også 7 forskellige haver; Rosegarden, Shrub garden, Italian garden, Spring garden, Walled garden, Azalea garden samt Conservatory. Derudover var der Bass pond & Boat House samt Library and South terraces.
Samtidig med slottet blev der også bygget Antler Hill Village med vingård og bondegård. Slottet var også skyld i, at Biltmore Village blev til.
Så der er rigtig meget at se i området. Vi startede med slotsbygningen, hvor vi havde købt audioguides for at komme bag om scenerne på de fleste værelser. Arkitekten bag Biltmore Estate er selvsamme mand, som også stod bag Central Park i New York City.
Det er et rigtig smukt slot med spændende historier. På udstillingen stod også diverse kostumer fra tv-serien "Downton Abbey", da livet i tv-serien og livet for Vanderbilt familien er meget ens.
Sif og jeg brugte ca. 2 timer på at komme igennem de åbne rum. I løbet af udstillingen var der blevet reklameret med Biltmore Estates berømte is, så den var vi selvfølgelig nødt til at smage - selvom vi kun valgte en is med to kugler, så var den nok stadig dobbelt så stor som en 2-kuglers is i Danmark.
Efter at have nydt isen tog vi ud til de forskellige haver, hvor vi også hørte et lille foredrag om, hvordan man passer orkideer.
Alle haverne var utroligt smukke med alle blomsterne og træerne, og her brugte vi også et par timer før vi gik op mod Antler Hill Village. I byen er der meget liv - der er både vinsmagning, shopping muligheder, en udstilling om Vanderbilt familiens liv samt diverse restauranter og cafeer. Og hver fredag og lørdag efter kl. 17.00 er der livemusik.
Efter at have spist aftensmad på en af cafeerne ringede vi efter en taxi, som tog os tilbage til hotellet.
Det har været en fantastisk dag i dag med høj sol og skyfri himmel, og slottet og området var virkelig smukt.
Søndag d. 24/5 var en stille og rolig dag. Vi sov længe, men derfor var det stadig svært at komme op af sengen. Efter morgenmaden havde jeg tid til at Skype med min mor samt mormor & morfar - det var rigtig dejligt at snakke med dem :)
Efterfølgende brugte Sif og jeg yderligere et par timer på hotellet inden vi gik ud for at finde Smith McDowells hus - det første murstenshus, som blev bygget i Asheville. Huset stod færdigt i 1840.
Tilknyttet huset er også et memorial for ofrene i forbindelse med borgerkrigen fra 1861-1865.
Vi gik ikke ind i huset, men det så rigtig smukt ud set udefra.
Inden vi forlod hotelværelset troede Sif, at hendes telefonoplader var gået i stykker, så vi gik fra McDowells hus til Asheville Mall for at finde en oplader. Inden vi fandt den fik vi dog lige en smoothie til at genoplade batterierne med. I Asheville Mall findes også en Barnes & Nobles, så den kunne vi selvfølgelig ikke komme udenom.
Men vi fandt en oplader; denne gang er den rød. - Da vi kom tilbage på hotellet fandt Sif dog ud af, at der var absolut intet galt med den gamle oplader; den var bare faldet ud af adapteren.
Men nu har hun en ny - og som hun selv sagde; Jeg ville nok få brug for en ny oplader før eller siden alligevel.
Fordelen ved den nye oplader er også at den er længere.
Vi spiste endnu en gang aftensmad på Chili's. Inden maden fik vi hver en cocktail - jeg fik en watermelon cooler og Sif nød en Triple Berry Margherita. Jeg tror aldrig jeg har set en cocktail så stor som Sifs før. Alt er bare større i USA.
Mandag d. 25/5 var Memorial Day, så al offentlig trafik kørte ikke den dag. Så Sif og jeg brugte dagen på at slappe af og lade op.
Tirsdag d. 26/5: sidste dag i Asheville. Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og checkede ud af hotellet. Så gik vi til Walmart for at købe lidt snacks til busturen senere på eftermiddagen. Omkring Walmart ligger også forskellige butikker, så dem kiggede vi også lidt i.
Efter at have været i Walmart gik vi tilbage til storcentret, og brugte et par timer der.
Omkring kl. 14 spiste vi sen frokost på en restaurant lige ved siden af hotellet, og da klokken blev 14.30 fik vi hotellet til at ringe efter en taxi.
Næste stop Nashville, Tennessee.
Men i Richmond begyndte det så at gå ned af bakke - bussen var 45 minutter forsinket, og vi havde en anden bus at nå i Raleigh kl. 09.55. Den almindelig bustur fra Richmond til Raleigh varer som regel 2½ time, så vi var meget bekymrede for hvordan vi skulle komme til Asheville.
Chaufføren nåede at få indhentet meget af tiden, så da vi ankom til Raleigh var vi "kun" 20 minutter forsinkede. Heldigvis holdt bussen mod Asheville og ventede på os, så vi nåede det hele. Vores bus var heller ikke den eneste bus, som var forsinket med passagerer mod Asheville eller den retning, så vi blev yderligere ca. 1 time forsinket.
Siden vi tog afsted fra Washington, DC i morges har vejret været overskyet og der har også været et par regnskyl. Først da vi holdt pause i Salem begyndte solen at titte frem. Da vi ankom til Asheville var vi 35 minutter for sent på den, men der skulle vi jo kun hen til hotellet og checke ind.
Men nu er vi her, og værelset er meget fint. Her er der både morgenmad og wi-fi inkluderet i prisen.
Vi spiste aftensmad på Chili's , en rigtig god spansk-amerikansk restaurant. Vi kunne dele 1 forret og få 1 hovedret hver for bare 20 dollars - det var et ret godt tilbud.
Min kuffert er desværre gået i stykker, så jeg må på jagt efter en ny i morgen.
Fredag d. 22/5 tog vi bussen til Walmart efter at have spist morgenmad for at finde en ny kuffert til mig. Og det lykkedes - nu håber jeg bare den holder resten af turen.
Efter et hurtigt stop tilbage på hotellet tog vi endnu en bus mod downtown. Det er ret billigt at tage bus her - 1 dollar pr. tur, og samme pris med en retur billet.
Da vi nåede frem gik vi straks hen til turistinformationen for at finde yderligere oplysninger om seværdighederne i og omkring Asheville. Vi fik bestilt billetter til Biltmore Estate, som vi skal hen og besøge i morgen. Vi fandt også et kort med en markeret gåtur gennem downtown - den fulgte vi så snart vi var færdige i turistinformationen. På turen så vi bla. Thomas Wolfes hus (en amerikansk forfatter som levede og skrev på samme tid som bla. Hemingway), Basilica (kirken med Amerikas højeste fritstående kuppel), den historiske klokke, og meget mere. Turen tog ca. 2½ time at gennemføre.
Ikke så langt fra downtown kan man finde Riverside kirkegården, hvor Thomas Wolfe bla. ligger begravet. Der ligger også krigsveteraner og diverse familiegravsteder på kirkegården. Til trods for at det er en kirkegård, så var det et meget smukt område, så her brugte vi også et par timer. På vores vej så vi også grå egern og, hvad et dyr, som vi mener, var en krydsning mellem et egern og et pindsvin.
Aftensmad spiste vi på "Mellow Mushroom", en hippie pizza restaurant i downtown.
Det var rart at komme ud og røre benene igen efter at have brugt omkring 15 timer i transport fra Washington, DC til Asheville, NC dagen før - men det kunne også mærkes i benene.
Lørdag d. 23/5 stod vi tidligt op. Vi havde bestilt billetter til at komme ind og se Biltmore Estate, som ligger ca. 5 km fra Asheville. Dørene åbnede kl. 09.00, og vi havde billetter til kl. 09.15.
Vi havde lidt problemer med at komme ud af døren da vores pengeskab pludseligt ikke virkede - heldigvis er der tilknyttet en alt-mulig mand til hotellet, så han kunne hjælpe.
Biltmore Estate er et amerikansk slot bygget af George Washington Vanderbilt i 1895. Slottet har 250 værelser fordelt på 4 etager og en kælder. Det lykkedes at få slottet færdigt på 2½ år, og familien flyttede ind juleaften. På slottet var der bibliotek med mere end 23.000 bøger, indendørs pool, indendørs bowlingbane mfl. Hele slottet blev indrettet med møbler og kunst specielt udvalgt af George Washington Vanderbilt.
Tilknyttet slottet er også 7 forskellige haver; Rosegarden, Shrub garden, Italian garden, Spring garden, Walled garden, Azalea garden samt Conservatory. Derudover var der Bass pond & Boat House samt Library and South terraces.
Samtidig med slottet blev der også bygget Antler Hill Village med vingård og bondegård. Slottet var også skyld i, at Biltmore Village blev til.
Så der er rigtig meget at se i området. Vi startede med slotsbygningen, hvor vi havde købt audioguides for at komme bag om scenerne på de fleste værelser. Arkitekten bag Biltmore Estate er selvsamme mand, som også stod bag Central Park i New York City.
Det er et rigtig smukt slot med spændende historier. På udstillingen stod også diverse kostumer fra tv-serien "Downton Abbey", da livet i tv-serien og livet for Vanderbilt familien er meget ens.
Sif og jeg brugte ca. 2 timer på at komme igennem de åbne rum. I løbet af udstillingen var der blevet reklameret med Biltmore Estates berømte is, så den var vi selvfølgelig nødt til at smage - selvom vi kun valgte en is med to kugler, så var den nok stadig dobbelt så stor som en 2-kuglers is i Danmark.
Efter at have nydt isen tog vi ud til de forskellige haver, hvor vi også hørte et lille foredrag om, hvordan man passer orkideer.
Alle haverne var utroligt smukke med alle blomsterne og træerne, og her brugte vi også et par timer før vi gik op mod Antler Hill Village. I byen er der meget liv - der er både vinsmagning, shopping muligheder, en udstilling om Vanderbilt familiens liv samt diverse restauranter og cafeer. Og hver fredag og lørdag efter kl. 17.00 er der livemusik.
Efter at have spist aftensmad på en af cafeerne ringede vi efter en taxi, som tog os tilbage til hotellet.
Det har været en fantastisk dag i dag med høj sol og skyfri himmel, og slottet og området var virkelig smukt.
Søndag d. 24/5 var en stille og rolig dag. Vi sov længe, men derfor var det stadig svært at komme op af sengen. Efter morgenmaden havde jeg tid til at Skype med min mor samt mormor & morfar - det var rigtig dejligt at snakke med dem :)
Efterfølgende brugte Sif og jeg yderligere et par timer på hotellet inden vi gik ud for at finde Smith McDowells hus - det første murstenshus, som blev bygget i Asheville. Huset stod færdigt i 1840.
Tilknyttet huset er også et memorial for ofrene i forbindelse med borgerkrigen fra 1861-1865.
Vi gik ikke ind i huset, men det så rigtig smukt ud set udefra.
Inden vi forlod hotelværelset troede Sif, at hendes telefonoplader var gået i stykker, så vi gik fra McDowells hus til Asheville Mall for at finde en oplader. Inden vi fandt den fik vi dog lige en smoothie til at genoplade batterierne med. I Asheville Mall findes også en Barnes & Nobles, så den kunne vi selvfølgelig ikke komme udenom.
Men vi fandt en oplader; denne gang er den rød. - Da vi kom tilbage på hotellet fandt Sif dog ud af, at der var absolut intet galt med den gamle oplader; den var bare faldet ud af adapteren.
Men nu har hun en ny - og som hun selv sagde; Jeg ville nok få brug for en ny oplader før eller siden alligevel.
Fordelen ved den nye oplader er også at den er længere.
Vi spiste endnu en gang aftensmad på Chili's. Inden maden fik vi hver en cocktail - jeg fik en watermelon cooler og Sif nød en Triple Berry Margherita. Jeg tror aldrig jeg har set en cocktail så stor som Sifs før. Alt er bare større i USA.
Mandag d. 25/5 var Memorial Day, så al offentlig trafik kørte ikke den dag. Så Sif og jeg brugte dagen på at slappe af og lade op.
Tirsdag d. 26/5: sidste dag i Asheville. Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og checkede ud af hotellet. Så gik vi til Walmart for at købe lidt snacks til busturen senere på eftermiddagen. Omkring Walmart ligger også forskellige butikker, så dem kiggede vi også lidt i.
Efter at have været i Walmart gik vi tilbage til storcentret, og brugte et par timer der.
Omkring kl. 14 spiste vi sen frokost på en restaurant lige ved siden af hotellet, og da klokken blev 14.30 fik vi hotellet til at ringe efter en taxi.
Næste stop Nashville, Tennessee.
fredag den 15. maj 2015
Washington, DC - 15/5-20/5
Fredag d. 15/5 ankom vi til Washington, DC efter ca. 3½ time i bus. I bussen blev der tilbudt gratis wi-fi, men det var svært at få god forbindelse pga. større streaminger af fx film fra andre passagerer.
Da bussen stoppede på Union Station i Washington, DC tog vi metroen til hotellet. Selvom det ikke ligefrem er centrum vi er havnet i, så er det et rigtig fint værelse med to queen-size senge og pænt badeværelse. Og så er der fri wi-fi, det er altid et plus.
Efter at have pakket ud og slappet af efter en lang rejse gik vi en tur i nabolaget. Hotellet ligger ret godt med, hvad der ligner, gode restauranter i nærheden. Metroen ligger også kun få hundrede meter væk, så det bliver let at komme ind til alle seværdighederne.
Vi har også allerede forsøgt at plotte alt det vi gerne vil se ind på bykortet for at få en fornemmelse for, hvad vi kan nå de forskellige dage.
I morgen går det løs.
Lørdag d. 16/5 stod vi tidligt op for at få mest muligt ud af dagen. Vi spiste morgenmad på et bageri lige ved siden af hotellet. Og så tog vi ellers metro til Smithsonian. Planen var at vi skulle nå i botanisk have, på naturhistorisk museum og på indianer museet.
Vi startede i botanisk have, hvor der var fokus på truede dyr og planter hele dagen, så der var en masse små boder med forskellige aktiviteter og informationer. Der var mulighed for at spille bingo, male masker, plante krydderurter, lave sin egen krydderiblanding, og meget mere.
Vi hørte også et oplæg om sar, som var blevet valgt som årets krydderurt her. Under oplægget blev der også lavet mad med krydderurten som omdrejningspunkt.
Vi så også hvordan man kan lave rigtig smukke smykker ud af rosenblade ved at koge dem i vand ved lav varme til det er blevet til en brun, grumset masse. Og så skal det i blenderen, og opvarmes igen ved lav varme, for så at lade det køle ned. Når det er afkølet er massen sort, og det kan formes til små kugler.
Da vi var færdige i botanisk have tog vi videre til et asiatisk marked i byen fyldt med boder og opvisninger. Så gik turen videre til naturhistorisk museum. Der er rigtig meget at se der, så vi valgte kun dem vi synes lød mest interessante: geologi, mineraler/ædelstene, Hope diamanten, mumier, de sidste amerikanske dinosaurer, pattedyr, havets dyr samt billeder af den vilde natur.
Vi var ikke de eneste som havde valgt at bruge dagen på naturhistorisk museum, men vi fik da set alt vi ville se.
Vi kunne især godt lide geologi, mineraler/ædelstene samt Hope diamanten. Det var spændende at lære om hvad der gør ædelstene og diamanter unikke og hvordan jorden og solsystemet blev til. Det var også spændende at se dinosaurerne og udstillingen om den vilde natur (billederne).
Nu var vi blevet småsultne, så vi tog tilbage til det asiatiske marked for at dele en china-boks med kylling - og vi smagte også vandmelon juice til.
Efter en hurtig pause tog vi videre til indianer museet. Her var der fokus på Hawaii, så der var dans og mulighed for at lave et armbånd ud af teblade.
Derudover anbefalede museet at man startede med at se en dokumentar om indianerne inden man gik ud for at se de forskellige udstillinger. Vi valgte at se "Our Universe" og "Our lives" udstillingerne efter dokumentaren. Vi syntes begge to at det var mest spændende at se "Our Universe", som handlede om mytologien og indianernes forskellige skikke.
Der var blevet lovet regn fra kl. 15, men da vi forlod indianer museet kl. 17.00 havde vi stadig ikke set skyggen af regn. Men det kom vi hurtigt til. På vej tilbage til metroen fik vi skybrud - heldigvis gik det hurtigt over igen. Vi købte sandwich til aftensmad, som vi nød på hotellet.
Det har været en god, men også lang dag. I morgen tager vi "Air and Space" samt "American History" museerne.
Søndag d. 17/5 sov vi lidt længere end normalt. Vi spiste morgenmad på Starbucks - jeg fik en double smoked bacon, cheddar og æg i en bolle af croissant dej med en mango-appelsin smoothie, mens Sif fik blåbær havregrød med en mocha frappucino til.
Omkring kl. 10.30 tog vi metroen mod Air and Space museet. Vi startede med at se på de forskellige pionerer gennem tiden i luftfarten, herunder Amelia Earhart. Ved middagstid så vi en kortfilm om en rejse til stjernerne med Whoopi Goldberg som fortæller.
Efter dokumentaren fortsatte vi ellers med at se på 1. og 2. verdenskrig fra flyvevåbnets synsvinkel. Det var også rigtig spændende at se hvordan flyenes design ændrer sig gennem tiden, men også hvordan uniformerne fra forskellige fra land til land. Så gik vi videre til at udforske planeterne i solsystemet, inden vi fortsatte med Wright brødrene, som jo var dem som opfandt flyvemaskinen. Det sidste vi så på 2. sal var rumraketterne og diverse billeder taget uden for rumskibene i rummet.
På 1. sal så vi endnu mere rumfart og astronomi, og sluttede af med flyvningens gyldne år. Så var klokken også blevet 15.30. Himlen så lidt grå ud, men vejret var stadig varmt uden for. Så vi gik en tur til Tribal Basin for at se på de nærmeste memorials: Jefferson, Mason, Franklin Roosevelt samt Martin Luther King Jr.
Nu var klokken 17.30, og vi var både trætte og sultne, så vi gik en tur rundt i Washington, DC for at finde noget at spise, men det meste havde allerede lukket.
Vi tog metroen tilbage til hotellet, hvor vi købte en sandwich og noget at drikke på vej tilbage.
Mandag d. 18/5 tog vi metroen ind til centrum efter at have spist morgenmad, hvor vi startede ud med Lincoln memorial, Washington monumentet og "Det Hvide Hus". På vej mod Washington monumentet blev det pludselig skybrud, så vi blev en smule våde. Desværre var der spærret meget af foran "Det Hvide Hus", så vi kunne ikke komme helt op foran hegnet og stå at tage billede - men jeg tror da vi fik et par gode billeder trods alt.
Så fortsatte vi til "Natural Geographic" museet, hvor der bla. var en udstilling om Indiana Jones - bag om scenerne, filmklip, fakta vs. fiktion, og meget mere. En rigtig spændende udstilling faktisk, især med audio guide.
Nu var klokken gået hen og blevet 14.00, så vi tog tilbage til Smithsonian for at se museet om amerikansk historie. Igen valgte vi et par udstillinger ud, som vi synes lød som de mest spændende. Vi begyndte ved en udstilling om den amerikanske spisekultur gennem tiden. Det var en kort udstilling, men det var stadig interessant at se hvordan nye kulturer og kokke som Julia Child har præget spisevanerne. Efterfølgende gik vi helt op til øverste etage, hvor vi så 2 forskellige udstillinger om hhv. de amerikanske præsidenter og præsidentfruerne. Begge udstillinger værd at se. I udstillingen om præsidentfruerne var det især kjolerne som prægede udstillingen, men man kunne også lære om de forskellige tiltag de indførte i løbet af præsidenttiden.
I den anden udstilling, om præsidenterne, kunne man lære om deres arbejdsopgaver, attentatforsøg (både mislykkede og succesfulde) - man kunne også prøve selv at være præsident ved talerstolen.
Den sidste udstilling vi så var om amerikanske historier - hvordan forskellige historiske elementer, som synmaskinen, skrivemaskinen og baseball har præget den amerikanske kultur vi kender i dag.
Vi spiste tidlig aftensmad på Hard Rock Café inde i byen. Regnen vendte tilbage mens vi sad og spiste, men det holdt heldigvis hurtigt op igen. I morgen er planen at vi skal se Pentagon og Arlington kirkegården - hvis vi kan nå det skal vi også se Theodore Roosevelt memorial.
Tirsdag d. 19/5 tog vi metroen til Arlington kirkegård, som hædrer faldne soldater. Planen var oprindeligt at starte med Pentagon, men ifølge bykortet var der intet at se der - desværre.
Da vi kom til Arlington startede vi med kvindernes memorial, som blev indviet i 1996, så det er jo forholdsvist nyt - men jeg synes også det er vigtigt at anerkende i militæret.
Efterfølgende så vi familiegravstedet for Kennedy familien, hvor der også var tændt en evig flamme. Så fortsatte vi til borgerkrigens ukendte gravsted, og gravstedet for Colombia og Challenger raketterne. Lige overfor rumfartsgravstedet kunne man finde den ukendte soldats grav, hvilket er en mindesten for alle ukendte soldater, men bliver udtalt i ental for at vise respekt.
Hver halve time er der vagtskifte, så der skal man stå pænt ude i siden af stien og være helt stille.
Derefter tog vi videre til sygeplejerskernes memorial, og gik derefter på jagt efter mindetræet til ære for ofrene under 1. verdenskrig - men det var ikke så let.
På vej tilbage mod indgangen nåede vi også at se et begravelsesoptog. Først kom militærbandet gående, efterfulgt af soldaterne med hævede geværer. Kisten blev transporteret med det amerikanske flag over sig i hestevogn. Efter hestevognen fulgte en lille bagtrop af soldater, og så kom familien til sidst.
Da vi var færdige på kirkegården var planen at vi skulle ud at se Theodore Roosevelt memorial, men der kunne vi ikke finde vej til fods. Så vi tog tilbage til hotellet for at slappe lidt af.
Vi spiste aftensmad ved Washington Harbor på en fransk og sydasiatisk inspireret restaurant "Mama Rouge". Det var lækker mad, men Sif og jeg var begge enige om, at de drikkevarer vi fik ikke helt faldt i vores smag.
Til dessert fik vi italiensk is på en lille café tættere på vandet.
Onsdag d. 20/5 vågnede jeg tidligt (før vækkeuret ringede), så jeg tog første bad. Da vækkeuret ringede kl. 07.00 stod Sif op, og vi fik pakket de sidste småting sammen. Lidt over 08.00 checkede vi ud af hotellet, fik vores kufferter og rygsække opbevaret, og gik derefter ud for at spise morgenmad.
Da bussen stoppede på Union Station i Washington, DC tog vi metroen til hotellet. Selvom det ikke ligefrem er centrum vi er havnet i, så er det et rigtig fint værelse med to queen-size senge og pænt badeværelse. Og så er der fri wi-fi, det er altid et plus.
Efter at have pakket ud og slappet af efter en lang rejse gik vi en tur i nabolaget. Hotellet ligger ret godt med, hvad der ligner, gode restauranter i nærheden. Metroen ligger også kun få hundrede meter væk, så det bliver let at komme ind til alle seværdighederne.
Vi har også allerede forsøgt at plotte alt det vi gerne vil se ind på bykortet for at få en fornemmelse for, hvad vi kan nå de forskellige dage.
I morgen går det løs.
Lørdag d. 16/5 stod vi tidligt op for at få mest muligt ud af dagen. Vi spiste morgenmad på et bageri lige ved siden af hotellet. Og så tog vi ellers metro til Smithsonian. Planen var at vi skulle nå i botanisk have, på naturhistorisk museum og på indianer museet.
Vi startede i botanisk have, hvor der var fokus på truede dyr og planter hele dagen, så der var en masse små boder med forskellige aktiviteter og informationer. Der var mulighed for at spille bingo, male masker, plante krydderurter, lave sin egen krydderiblanding, og meget mere.
Vi hørte også et oplæg om sar, som var blevet valgt som årets krydderurt her. Under oplægget blev der også lavet mad med krydderurten som omdrejningspunkt.
Vi så også hvordan man kan lave rigtig smukke smykker ud af rosenblade ved at koge dem i vand ved lav varme til det er blevet til en brun, grumset masse. Og så skal det i blenderen, og opvarmes igen ved lav varme, for så at lade det køle ned. Når det er afkølet er massen sort, og det kan formes til små kugler.
Da vi var færdige i botanisk have tog vi videre til et asiatisk marked i byen fyldt med boder og opvisninger. Så gik turen videre til naturhistorisk museum. Der er rigtig meget at se der, så vi valgte kun dem vi synes lød mest interessante: geologi, mineraler/ædelstene, Hope diamanten, mumier, de sidste amerikanske dinosaurer, pattedyr, havets dyr samt billeder af den vilde natur.
Vi var ikke de eneste som havde valgt at bruge dagen på naturhistorisk museum, men vi fik da set alt vi ville se.
Vi kunne især godt lide geologi, mineraler/ædelstene samt Hope diamanten. Det var spændende at lære om hvad der gør ædelstene og diamanter unikke og hvordan jorden og solsystemet blev til. Det var også spændende at se dinosaurerne og udstillingen om den vilde natur (billederne).
Nu var vi blevet småsultne, så vi tog tilbage til det asiatiske marked for at dele en china-boks med kylling - og vi smagte også vandmelon juice til.
Efter en hurtig pause tog vi videre til indianer museet. Her var der fokus på Hawaii, så der var dans og mulighed for at lave et armbånd ud af teblade.
Derudover anbefalede museet at man startede med at se en dokumentar om indianerne inden man gik ud for at se de forskellige udstillinger. Vi valgte at se "Our Universe" og "Our lives" udstillingerne efter dokumentaren. Vi syntes begge to at det var mest spændende at se "Our Universe", som handlede om mytologien og indianernes forskellige skikke.
Der var blevet lovet regn fra kl. 15, men da vi forlod indianer museet kl. 17.00 havde vi stadig ikke set skyggen af regn. Men det kom vi hurtigt til. På vej tilbage til metroen fik vi skybrud - heldigvis gik det hurtigt over igen. Vi købte sandwich til aftensmad, som vi nød på hotellet.
Det har været en god, men også lang dag. I morgen tager vi "Air and Space" samt "American History" museerne.
Søndag d. 17/5 sov vi lidt længere end normalt. Vi spiste morgenmad på Starbucks - jeg fik en double smoked bacon, cheddar og æg i en bolle af croissant dej med en mango-appelsin smoothie, mens Sif fik blåbær havregrød med en mocha frappucino til.
Omkring kl. 10.30 tog vi metroen mod Air and Space museet. Vi startede med at se på de forskellige pionerer gennem tiden i luftfarten, herunder Amelia Earhart. Ved middagstid så vi en kortfilm om en rejse til stjernerne med Whoopi Goldberg som fortæller.
Efter dokumentaren fortsatte vi ellers med at se på 1. og 2. verdenskrig fra flyvevåbnets synsvinkel. Det var også rigtig spændende at se hvordan flyenes design ændrer sig gennem tiden, men også hvordan uniformerne fra forskellige fra land til land. Så gik vi videre til at udforske planeterne i solsystemet, inden vi fortsatte med Wright brødrene, som jo var dem som opfandt flyvemaskinen. Det sidste vi så på 2. sal var rumraketterne og diverse billeder taget uden for rumskibene i rummet.
På 1. sal så vi endnu mere rumfart og astronomi, og sluttede af med flyvningens gyldne år. Så var klokken også blevet 15.30. Himlen så lidt grå ud, men vejret var stadig varmt uden for. Så vi gik en tur til Tribal Basin for at se på de nærmeste memorials: Jefferson, Mason, Franklin Roosevelt samt Martin Luther King Jr.
Nu var klokken 17.30, og vi var både trætte og sultne, så vi gik en tur rundt i Washington, DC for at finde noget at spise, men det meste havde allerede lukket.
Vi tog metroen tilbage til hotellet, hvor vi købte en sandwich og noget at drikke på vej tilbage.
Mandag d. 18/5 tog vi metroen ind til centrum efter at have spist morgenmad, hvor vi startede ud med Lincoln memorial, Washington monumentet og "Det Hvide Hus". På vej mod Washington monumentet blev det pludselig skybrud, så vi blev en smule våde. Desværre var der spærret meget af foran "Det Hvide Hus", så vi kunne ikke komme helt op foran hegnet og stå at tage billede - men jeg tror da vi fik et par gode billeder trods alt.
Så fortsatte vi til "Natural Geographic" museet, hvor der bla. var en udstilling om Indiana Jones - bag om scenerne, filmklip, fakta vs. fiktion, og meget mere. En rigtig spændende udstilling faktisk, især med audio guide.
Nu var klokken gået hen og blevet 14.00, så vi tog tilbage til Smithsonian for at se museet om amerikansk historie. Igen valgte vi et par udstillinger ud, som vi synes lød som de mest spændende. Vi begyndte ved en udstilling om den amerikanske spisekultur gennem tiden. Det var en kort udstilling, men det var stadig interessant at se hvordan nye kulturer og kokke som Julia Child har præget spisevanerne. Efterfølgende gik vi helt op til øverste etage, hvor vi så 2 forskellige udstillinger om hhv. de amerikanske præsidenter og præsidentfruerne. Begge udstillinger værd at se. I udstillingen om præsidentfruerne var det især kjolerne som prægede udstillingen, men man kunne også lære om de forskellige tiltag de indførte i løbet af præsidenttiden.
I den anden udstilling, om præsidenterne, kunne man lære om deres arbejdsopgaver, attentatforsøg (både mislykkede og succesfulde) - man kunne også prøve selv at være præsident ved talerstolen.
Den sidste udstilling vi så var om amerikanske historier - hvordan forskellige historiske elementer, som synmaskinen, skrivemaskinen og baseball har præget den amerikanske kultur vi kender i dag.
Vi spiste tidlig aftensmad på Hard Rock Café inde i byen. Regnen vendte tilbage mens vi sad og spiste, men det holdt heldigvis hurtigt op igen. I morgen er planen at vi skal se Pentagon og Arlington kirkegården - hvis vi kan nå det skal vi også se Theodore Roosevelt memorial.
Tirsdag d. 19/5 tog vi metroen til Arlington kirkegård, som hædrer faldne soldater. Planen var oprindeligt at starte med Pentagon, men ifølge bykortet var der intet at se der - desværre.
Da vi kom til Arlington startede vi med kvindernes memorial, som blev indviet i 1996, så det er jo forholdsvist nyt - men jeg synes også det er vigtigt at anerkende i militæret.
Efterfølgende så vi familiegravstedet for Kennedy familien, hvor der også var tændt en evig flamme. Så fortsatte vi til borgerkrigens ukendte gravsted, og gravstedet for Colombia og Challenger raketterne. Lige overfor rumfartsgravstedet kunne man finde den ukendte soldats grav, hvilket er en mindesten for alle ukendte soldater, men bliver udtalt i ental for at vise respekt.
Hver halve time er der vagtskifte, så der skal man stå pænt ude i siden af stien og være helt stille.
Derefter tog vi videre til sygeplejerskernes memorial, og gik derefter på jagt efter mindetræet til ære for ofrene under 1. verdenskrig - men det var ikke så let.
På vej tilbage mod indgangen nåede vi også at se et begravelsesoptog. Først kom militærbandet gående, efterfulgt af soldaterne med hævede geværer. Kisten blev transporteret med det amerikanske flag over sig i hestevogn. Efter hestevognen fulgte en lille bagtrop af soldater, og så kom familien til sidst.
Da vi var færdige på kirkegården var planen at vi skulle ud at se Theodore Roosevelt memorial, men der kunne vi ikke finde vej til fods. Så vi tog tilbage til hotellet for at slappe lidt af.
Vi spiste aftensmad ved Washington Harbor på en fransk og sydasiatisk inspireret restaurant "Mama Rouge". Det var lækker mad, men Sif og jeg var begge enige om, at de drikkevarer vi fik ikke helt faldt i vores smag.
Til dessert fik vi italiensk is på en lille café tættere på vandet.
Onsdag d. 20/5 vågnede jeg tidligt (før vækkeuret ringede), så jeg tog første bad. Da vækkeuret ringede kl. 07.00 stod Sif op, og vi fik pakket de sidste småting sammen. Lidt over 08.00 checkede vi ud af hotellet, fik vores kufferter og rygsække opbevaret, og gik derefter ud for at spise morgenmad.
Efter endnu et hurtigt stop på hotellet tog vi metroen for
at komme til de nationale arkiver – vi ville gerne se uafhængighedserklæringen.
Vi ankom lidt før 10, og der var allerede mange mennesker i kø foran. Heldigvis
var ventetiden ikke alt for lang. Inde på museet er det dog forbudt at tage
billeder. Efter at være kommet sikkert gennem security startede vi med at se en
udstilling om den amerikanske befolknings rettigheder – hvordan de har ændret
sig gennem tiden. En meget spændende udstilling med interessante historier om
borgernes oplevelser dengang og i dag.
Efterfølgende gik vi en etage højere op for at se uafhængighedserklæringen. Der var rigtig mange skoleklasser på museet i morges, så der var lidt ventetid før vi havde mulighed for at se den.
Efterfølgende gik vi en etage højere op for at se uafhængighedserklæringen. Der var rigtig mange skoleklasser på museet i morges, så der var lidt ventetid før vi havde mulighed for at se den.
Vi brugte et par timer på museet alt i alt, hvorefter vi tog
metroen videre til zoologisk have. Den er ikke så stor, men der er alligevel
mange forskellige dyr at se. Der var selvfølgelig mange af de samme dyr, som
også findes i København og Odense; løver, tigre, elefanter, zebraer, sæler,
søløver mfl. – men der var også mange dyr, som jeg ikke har set så ofte før;
mankeulv, gribbe, den amerikanske nationalfugl (hvidhovedet havørn),
ørkenræv og sandkat mfl.
Der var også et reptil hus. Sif var især helt vild med
reptilerne, især slangerne. Slangerne er ikke mine favoritter, så dem skyndte
jeg mig hurtigt forbi – Til gengæld kunne jeg godt lidt at se på alligatorerne.
Vi fik tidlig aftensmad i zoologisk have og så metroen
tilbage til byen. Vi fik os lidt at drikke på Starbucks inden vi mødtes med
tour-guide, Becca, kl. 18.45 foran ”Det Hvide Hus” for at gå en aftentur om mordet
på præsident Lincoln tilbage i 1865. Det var en såkaldt pay-as-you-want tur,
dvs. man betaler hvad man synes er rimeligt når turen er slut. Både Sif og jeg
var meget imponerede over Beccas viden om episoden samt baggrundshistorien og
de involveredes efterfølgende skæbne. Gåturen varede ca. 2 timer og sluttede
foran Ford’s Theater, hvor Lincoln blev skudt.
Efter en vellykket tur tog vi metroen tilbage til hotellet,
hvor vi ventede i lobbyen indtil vi skulle af sted med taxi til bussen. Næste
stop: Asheville.
mandag den 11. maj 2015
New York City - 9/5-15/5
Lørdag d. 9/5 gik rejsen videre til New York City. Da vi ankom til lufthavnen gik det hurtigt med at få bagagen - det var næsten mere besværligt at finde en taxi, som var stor nok til alle taskerne.
Hotellet har en god beliggenhed, mellem Broadway og 8th avenue, på 50th street. Værelserne er såmænd fine nok - det eneste jeg er lidt ked af er, at der ikke er inkluderet wifi i prisen. Man kan betale pr. dag eller købe en 3-dages pakke til rabatpris, men prisen er pr. enhed.
Da vi ankom til hotellet og havde fået vores værelser gik vi i bad, og spiste derefter aftensmad på Olive Garden - en Italiensk restaurant. Efter maden gik vi en tur op til Times Square for at mærke pulsen.
Og så var det ellers sengetid.
Søndag d. 10/5 tog Marie og jeg en lille morgenløbetur i Central Park. Det er jo en smuk park.
Morgenmad spiste vi på en lille restaurant. Da vi havde spist delte vi os op med det samme. Sif og jeg gik op ad Broadway og hen til Grand Central Station. Vi forsøgte at finde en speciel butik ved 42nd street, men da det ikke lykkedes fandt vi togstationen. På tilbagevejen mod hotellet gik vi også lige et smut forbi Rockefeller centret. Efter et hurtigt stop på hotellet tog vi videre til Carlo's Bakeshop på hjørnet mellem 8th avenue og 42nd street - vi valgte netop den konditori pga. vores interesse for programmet "Cake Boss" - Den oprindelige butik ligger i Hoboken, New Jersey, men pga. øget popularitet har de også åbnet en afdeling i New York City.
Sif og jeg delte en Cannoli og et stykke Strawberry Cheesecake, og en flaske vand.
Senere gik vi på 42nd street mod Hudson floden. På vejen fandt vi en skønhedssalon, hvor jeg fik en manicure og skuldermassage. Det var en hurtig og billig fornøjelse, men jeg er tilfreds med resultatet.
Så fortsatte vi ned af vandkanten mod 24th street. Sif ville gerne finde et bestemt galleri. Der var masser af sol og en let brise på vejen.
Desværre havde galleriet lukket da vi kom frem, så vi gik videre til Madison Square Park. Vi valgte at gå af Broadway tilbage til hotellet. Da vi kom tilbage til hotellet købte vi wifi til min computer, men selvom købet gik igennem havde vi ingen internet forbindelse... Sif og jeg skiftede også værelse da vi fandt ud af, at hotellet havde lovet aircondition på alle værelser, men af ukendte årsager ikke havde installeret det på vores værelse.
Vi fik tidlig aftensmad for at vi kunne nå at få bord på Ellen's Stardust Diner - en ægte amerikansk diner med syngende tjenere, som alle drømmer at blive de næste Broadway stjerner. Mens vi spiste hørte vi bla. sange fra Hairspray, Phantom of the Opera, Moulin Rouge samt Grease. Men der blev også sunget sange som "Uptown funk", "Chasing Pavements" og "Brown Eyed Girl".
Ellen's Stardust Diner er nok min yndlings restaurant i New York City, så jeg synes bestemt I skal prøve det, hvis I en dag kommer hertil.
Søndag aften brugte Sif og jeg på at pakke ud og høre musik på værelset.
Mandag d. 11/5 spiste vi morgenmad på hotellet. Og så har Sif og jeg fået wifi til at virke - det var dejligt. Far, Marie, Sif og jeg tog metroen til South Ferry for vi havde bestilt billetter til Frihedsgudinden til at komme helt op i kronen. Vi startede med at hente billetterne, og havde derefter ca. halvanden time til at se nabolaget før vi skulle tage færgen til Liberty Island. Vi gik en tur hen til Ground Zero, hvor der nu er blevet opstillet to vandfald, et for hvert tårn, med navnene på de faldne under terrorangrebet ved 9/11. Derudover er de også næsten færdige med det nye "One World Trade Center", som åbner for offentligheden her d. 29. maj.
Det er en rigtig flot bygning og et flot mindesmærke for en forfærdelig katastrofe.
Omkring kl. 11.30 tog vi færgen til Liberty Island, som vi også havde tid nå rundt om inden vi skulle være oppe i kronen. For at komme op i kronen skulle vi efterlade alle tasker, og måtte kun bære kamera, medicin og vand med op. 377 trin, og de sidste omkring 150 skridt var op af en meget smal og meget varm spiraltrappe.
Da vi havde set Frihedsgudinden tog Sif og jeg videre til Ellis Island mens far og Marie tog tilbage til Manhattan. Jeg synes det var rigtig spændende at lære mere om emigranternes forhold i forbindelse med rejsen til Amerika. Rejsen var sommetider meget lang, men når de så endelig kom frem skulle de også igennem en længere indtjekningsproces for at få adgang til New York City.
Da klokken blev ca. 15.45 tog vi færgen tilbage til Manhattan, og gik op til Wall Street og forbi Ground Zero igen. Derefter gik vi videre op mod Spring street for at finde "Dominique Ansel Bakery" for at smage på de berømte Cronuts - en blanding mellem en donut og en croissant. Desværre var de blevet udsolgt i morges, så vi gik tomhændet derfra.
Nu havde vi efterhånden også meget trætte og ømme ben, så vi fandt en metro og tog tilbage til hotellet.
Her til aften har vi spist på Pizzahut, og nu sidder vi alle sammen på en netcafé, med gratis wifi, og drikker kaffe og bubble tea.
Tirsdag d. 12/5 stod jeg op kl. 7. Jeg havde en aftale om at mødes Marie til en morgen gåtur i Central Park med en kop kaffe eller en smoothie. Central Park er også smuk om morgenen, og der var rigtig mange egern, der løber frit omkring i parken.
I dag fik vi en rigtig Newyorker morgenmad. Kaffe eller juice med croissant eller muffin fra den nærmeste vejsælger, men det smagte skam godt alligevel. Herfra gik vi mod Madison Avenue på jagt efter en T-mobile butik. Jeg har fået ny telefon, men mit gamle simkort er for stort, så vi ville prøve at få det klippet til. Desværre gik det ikke helt efter planen - det blev ganske vist klippet, men manden som gjorde det var ikke særlig omhyggelig, hvilket gjorde at simkortet blev beskadiget.
Så gik vi ellers videre til 5th Avenue og Apple store før vi tog os en tur i hestevogn rundt i Central Park.
Nu var klokken så blevet 12.30, så vi gik en tur i parken, hvor vi bla. så en nygift brud - en meget smuk kjole. Kl. 14 havde vi bestilt bord på "The Boathouse" - en restaurant i parken med udsigt ud over en af søerne. Det var rigtig lækker mad.
Til dessert fik min far og jeg hver en is. Marie og Sif tog ud for at udforske New York City mens min far og jeg tog en bus til en Walmart i New Jersey for at få ordnet min telefon. De grinte lidt af os da vi viste dem det ødelagte simkort.
Jeg nåede lige at komme hjem og få mig et dejligt bad inden vi skulle mødes med Marie og Sif igen for at spise aftensmad. - Vi spiste på en Hell's Kitchen restaurant ved 45th Street på 8th Avenue. Vi fik alle sammen rigtig lækre italienske pizzaer.
Da vi havde spist tog min far og jeg på Starbucks og fik sat min nye telefon rigtigt op. Vi måtte skifte Starbucks ret hurtigt, da vi fandt ud af, at wi-fi ikke fungerede. Men det lykkedes i sidste ende.
Onsdag d. 13/5 mødtes vi omkring kl. 8.00 ude foran hotellet. Igen i dag blev det til en hurtig morgenmad for vi skulle videre med metro for at besøge 9/11 memorial museet. Vi kom et par minutter før det åbnede, så der var heldigvis ikke så mange mennesker. Det var en rigtig spændende oplevelse, som jeg bestemt vil anbefale jer at se en dag.
Ulykken, som har påvirket det meste af i hvert fald den vestlige verden, skete for godt 14 år siden, men det føles som om det var i går, synes jeg.
Ved 12-tiden gik Sif og jeg mod Chinatown, men det var nu ikke fordi der var så meget at se der. Så vi fortsatte op ad Broadway - vi forsøgte endnu en gang at få en cronut, men de var udsolgt, så jeg fik mig en "Mini-me" kage, som er en brownie med chokolademousse, chokolade ganache, og pyntet med små fine marengs på toppen og rundt i kanten.
På 12th Street tog vi i "Strand" - en boghandel med verdens længste bogreoler (18 mil, svarende til ca. 29 km). Jeg købte mig to bøger, som jeg har læst i gymnasiet.
Da vi kom til 42nd Street drejede vi op til 8th Avenue for at finde "Port Authority" busterminal - Sif og jeg havde læst online at Greyhound busserne bla. går derfra, men det så ud til at der også var andre holdepladser rundt i New York. Heldigvis var det den rigtig busterminal vi havde fundet.
Kl. 17.45 mødtes vi alle sammen i lobbyen for at følges hen til Gallaghers, et meget godt steakhouse på 52nd Street. Vi spiste tidligt så vi kunne nå i teatret til kl. 20, for at se musicalen "Kinky Boots" på 45th Street. Det var en rigtig god og sjov musical med rigtig mange gode sange, så den er jeg rigtig glad for at have set.
Torsdag d. 14/5 stod Marie, Sif og jeg tidligt op (07.30). Marie og jeg gik os en tur rundt i Central Park mens Sif blev tilbage for at begynde på pakningen. Sidste dag i New York City for denne omgang.
Kl. 09.30 mødtes vi alle sammen og gik på Starbucks for at spise morgenmad. Jeg fik også mulighed for at Skype lidt med min mor inden vi gik videre. Vi havde ikke lagt de store planer for dagen, så vi startede på 5th Avenue i "Barnes & Nobles", som er en stor boghandel. Og så fortsatte vi ellers i forskellige butikker på 5th Avenue og Broadway.
Da vi skiltes tog Sif og jeg på New York Public Library - ikke fordi vi skulle låne bøger, men fordi jeg synes det var sådan en flot bygning.
Efter at have kigget flere butikken igennem tog jeg tilbage til hotellet for at pakke, mens Sif gik en tur i Central Park.
Kl. 17.00 mødtes vi foran Ellens' Stardust Diner til en afskedsmiddag. Det var rigtig lækker mad - der var bare for meget af den. Der var, som altid, syngende tjenere - nogle af sangene havde vi hørt sidst vi var der, men der var da også enkelte nye sange.
Efter maden tog vi et smut tilbage på hotellet inden vi tog på Skybar på Novotel rundt om hjørnet fra hotellet. Sif og jeg fik en Strawberry Daiquiri og Marie fik en Mojito. En god afslutning på en spændende rejse i New York City.
Fredag d. 15/5 stod Sif og jeg op kl. 07.00 for at pakke de sidste småting ned. Jeg havde også tid til at gå en sidste tur op til Times Square.
Kl. 08.45 blev der checket ud på hotellet og så gik min far, Sif og jeg mod "Port Authority" busterminal, men vi kom alt for tidligt, så Sif og jeg gik ud efter morgenmad til turen.
Vi fandt cronuts, ganske vist ikke på bageriet, som har gjort dem berømt. Men de var lækre - jeg fik en med æbletærte fyld, mens Sif nød en med Nutella.
Kl. 10.00 sluttede eventyret i New York City. Næste stop er Washington, DC.
Hotellet har en god beliggenhed, mellem Broadway og 8th avenue, på 50th street. Værelserne er såmænd fine nok - det eneste jeg er lidt ked af er, at der ikke er inkluderet wifi i prisen. Man kan betale pr. dag eller købe en 3-dages pakke til rabatpris, men prisen er pr. enhed.
Da vi ankom til hotellet og havde fået vores værelser gik vi i bad, og spiste derefter aftensmad på Olive Garden - en Italiensk restaurant. Efter maden gik vi en tur op til Times Square for at mærke pulsen.
Og så var det ellers sengetid.
Søndag d. 10/5 tog Marie og jeg en lille morgenløbetur i Central Park. Det er jo en smuk park.
Morgenmad spiste vi på en lille restaurant. Da vi havde spist delte vi os op med det samme. Sif og jeg gik op ad Broadway og hen til Grand Central Station. Vi forsøgte at finde en speciel butik ved 42nd street, men da det ikke lykkedes fandt vi togstationen. På tilbagevejen mod hotellet gik vi også lige et smut forbi Rockefeller centret. Efter et hurtigt stop på hotellet tog vi videre til Carlo's Bakeshop på hjørnet mellem 8th avenue og 42nd street - vi valgte netop den konditori pga. vores interesse for programmet "Cake Boss" - Den oprindelige butik ligger i Hoboken, New Jersey, men pga. øget popularitet har de også åbnet en afdeling i New York City.
Sif og jeg delte en Cannoli og et stykke Strawberry Cheesecake, og en flaske vand.
Senere gik vi på 42nd street mod Hudson floden. På vejen fandt vi en skønhedssalon, hvor jeg fik en manicure og skuldermassage. Det var en hurtig og billig fornøjelse, men jeg er tilfreds med resultatet.
Så fortsatte vi ned af vandkanten mod 24th street. Sif ville gerne finde et bestemt galleri. Der var masser af sol og en let brise på vejen.
Desværre havde galleriet lukket da vi kom frem, så vi gik videre til Madison Square Park. Vi valgte at gå af Broadway tilbage til hotellet. Da vi kom tilbage til hotellet købte vi wifi til min computer, men selvom købet gik igennem havde vi ingen internet forbindelse... Sif og jeg skiftede også værelse da vi fandt ud af, at hotellet havde lovet aircondition på alle værelser, men af ukendte årsager ikke havde installeret det på vores værelse.
Vi fik tidlig aftensmad for at vi kunne nå at få bord på Ellen's Stardust Diner - en ægte amerikansk diner med syngende tjenere, som alle drømmer at blive de næste Broadway stjerner. Mens vi spiste hørte vi bla. sange fra Hairspray, Phantom of the Opera, Moulin Rouge samt Grease. Men der blev også sunget sange som "Uptown funk", "Chasing Pavements" og "Brown Eyed Girl".
Ellen's Stardust Diner er nok min yndlings restaurant i New York City, så jeg synes bestemt I skal prøve det, hvis I en dag kommer hertil.
Søndag aften brugte Sif og jeg på at pakke ud og høre musik på værelset.
Mandag d. 11/5 spiste vi morgenmad på hotellet. Og så har Sif og jeg fået wifi til at virke - det var dejligt. Far, Marie, Sif og jeg tog metroen til South Ferry for vi havde bestilt billetter til Frihedsgudinden til at komme helt op i kronen. Vi startede med at hente billetterne, og havde derefter ca. halvanden time til at se nabolaget før vi skulle tage færgen til Liberty Island. Vi gik en tur hen til Ground Zero, hvor der nu er blevet opstillet to vandfald, et for hvert tårn, med navnene på de faldne under terrorangrebet ved 9/11. Derudover er de også næsten færdige med det nye "One World Trade Center", som åbner for offentligheden her d. 29. maj.
Det er en rigtig flot bygning og et flot mindesmærke for en forfærdelig katastrofe.
Omkring kl. 11.30 tog vi færgen til Liberty Island, som vi også havde tid nå rundt om inden vi skulle være oppe i kronen. For at komme op i kronen skulle vi efterlade alle tasker, og måtte kun bære kamera, medicin og vand med op. 377 trin, og de sidste omkring 150 skridt var op af en meget smal og meget varm spiraltrappe.
Da vi havde set Frihedsgudinden tog Sif og jeg videre til Ellis Island mens far og Marie tog tilbage til Manhattan. Jeg synes det var rigtig spændende at lære mere om emigranternes forhold i forbindelse med rejsen til Amerika. Rejsen var sommetider meget lang, men når de så endelig kom frem skulle de også igennem en længere indtjekningsproces for at få adgang til New York City.
Da klokken blev ca. 15.45 tog vi færgen tilbage til Manhattan, og gik op til Wall Street og forbi Ground Zero igen. Derefter gik vi videre op mod Spring street for at finde "Dominique Ansel Bakery" for at smage på de berømte Cronuts - en blanding mellem en donut og en croissant. Desværre var de blevet udsolgt i morges, så vi gik tomhændet derfra.
Nu havde vi efterhånden også meget trætte og ømme ben, så vi fandt en metro og tog tilbage til hotellet.
Her til aften har vi spist på Pizzahut, og nu sidder vi alle sammen på en netcafé, med gratis wifi, og drikker kaffe og bubble tea.
Tirsdag d. 12/5 stod jeg op kl. 7. Jeg havde en aftale om at mødes Marie til en morgen gåtur i Central Park med en kop kaffe eller en smoothie. Central Park er også smuk om morgenen, og der var rigtig mange egern, der løber frit omkring i parken.
I dag fik vi en rigtig Newyorker morgenmad. Kaffe eller juice med croissant eller muffin fra den nærmeste vejsælger, men det smagte skam godt alligevel. Herfra gik vi mod Madison Avenue på jagt efter en T-mobile butik. Jeg har fået ny telefon, men mit gamle simkort er for stort, så vi ville prøve at få det klippet til. Desværre gik det ikke helt efter planen - det blev ganske vist klippet, men manden som gjorde det var ikke særlig omhyggelig, hvilket gjorde at simkortet blev beskadiget.
Så gik vi ellers videre til 5th Avenue og Apple store før vi tog os en tur i hestevogn rundt i Central Park.
Nu var klokken så blevet 12.30, så vi gik en tur i parken, hvor vi bla. så en nygift brud - en meget smuk kjole. Kl. 14 havde vi bestilt bord på "The Boathouse" - en restaurant i parken med udsigt ud over en af søerne. Det var rigtig lækker mad.
Til dessert fik min far og jeg hver en is. Marie og Sif tog ud for at udforske New York City mens min far og jeg tog en bus til en Walmart i New Jersey for at få ordnet min telefon. De grinte lidt af os da vi viste dem det ødelagte simkort.
Jeg nåede lige at komme hjem og få mig et dejligt bad inden vi skulle mødes med Marie og Sif igen for at spise aftensmad. - Vi spiste på en Hell's Kitchen restaurant ved 45th Street på 8th Avenue. Vi fik alle sammen rigtig lækre italienske pizzaer.
Da vi havde spist tog min far og jeg på Starbucks og fik sat min nye telefon rigtigt op. Vi måtte skifte Starbucks ret hurtigt, da vi fandt ud af, at wi-fi ikke fungerede. Men det lykkedes i sidste ende.
Onsdag d. 13/5 mødtes vi omkring kl. 8.00 ude foran hotellet. Igen i dag blev det til en hurtig morgenmad for vi skulle videre med metro for at besøge 9/11 memorial museet. Vi kom et par minutter før det åbnede, så der var heldigvis ikke så mange mennesker. Det var en rigtig spændende oplevelse, som jeg bestemt vil anbefale jer at se en dag.
Ulykken, som har påvirket det meste af i hvert fald den vestlige verden, skete for godt 14 år siden, men det føles som om det var i går, synes jeg.
Ved 12-tiden gik Sif og jeg mod Chinatown, men det var nu ikke fordi der var så meget at se der. Så vi fortsatte op ad Broadway - vi forsøgte endnu en gang at få en cronut, men de var udsolgt, så jeg fik mig en "Mini-me" kage, som er en brownie med chokolademousse, chokolade ganache, og pyntet med små fine marengs på toppen og rundt i kanten.
På 12th Street tog vi i "Strand" - en boghandel med verdens længste bogreoler (18 mil, svarende til ca. 29 km). Jeg købte mig to bøger, som jeg har læst i gymnasiet.
Da vi kom til 42nd Street drejede vi op til 8th Avenue for at finde "Port Authority" busterminal - Sif og jeg havde læst online at Greyhound busserne bla. går derfra, men det så ud til at der også var andre holdepladser rundt i New York. Heldigvis var det den rigtig busterminal vi havde fundet.
Kl. 17.45 mødtes vi alle sammen i lobbyen for at følges hen til Gallaghers, et meget godt steakhouse på 52nd Street. Vi spiste tidligt så vi kunne nå i teatret til kl. 20, for at se musicalen "Kinky Boots" på 45th Street. Det var en rigtig god og sjov musical med rigtig mange gode sange, så den er jeg rigtig glad for at have set.
Torsdag d. 14/5 stod Marie, Sif og jeg tidligt op (07.30). Marie og jeg gik os en tur rundt i Central Park mens Sif blev tilbage for at begynde på pakningen. Sidste dag i New York City for denne omgang.
Kl. 09.30 mødtes vi alle sammen og gik på Starbucks for at spise morgenmad. Jeg fik også mulighed for at Skype lidt med min mor inden vi gik videre. Vi havde ikke lagt de store planer for dagen, så vi startede på 5th Avenue i "Barnes & Nobles", som er en stor boghandel. Og så fortsatte vi ellers i forskellige butikker på 5th Avenue og Broadway.
Da vi skiltes tog Sif og jeg på New York Public Library - ikke fordi vi skulle låne bøger, men fordi jeg synes det var sådan en flot bygning.
Efter at have kigget flere butikken igennem tog jeg tilbage til hotellet for at pakke, mens Sif gik en tur i Central Park.
Kl. 17.00 mødtes vi foran Ellens' Stardust Diner til en afskedsmiddag. Det var rigtig lækker mad - der var bare for meget af den. Der var, som altid, syngende tjenere - nogle af sangene havde vi hørt sidst vi var der, men der var da også enkelte nye sange.
Efter maden tog vi et smut tilbage på hotellet inden vi tog på Skybar på Novotel rundt om hjørnet fra hotellet. Sif og jeg fik en Strawberry Daiquiri og Marie fik en Mojito. En god afslutning på en spændende rejse i New York City.
Fredag d. 15/5 stod Sif og jeg op kl. 07.00 for at pakke de sidste småting ned. Jeg havde også tid til at gå en sidste tur op til Times Square.
Kl. 08.45 blev der checket ud på hotellet og så gik min far, Sif og jeg mod "Port Authority" busterminal, men vi kom alt for tidligt, så Sif og jeg gik ud efter morgenmad til turen.
Vi fandt cronuts, ganske vist ikke på bageriet, som har gjort dem berømt. Men de var lækre - jeg fik en med æbletærte fyld, mens Sif nød en med Nutella.
Kl. 10.00 sluttede eventyret i New York City. Næste stop er Washington, DC.
lørdag den 9. maj 2015
Utah: 1/5-9/5
Så er jeg tilbage. Det har været en spændende uge med masser af oplevelser.
Fredag d. 1/5 kom min far og søster, Marie, endelig frem til Riverdale - efter små forsinkelser fra Danmark.
Det første vi gjorde var at bære al bagagen op på mit værelse, og så ud at få frokost. Vi spiste frokost på et Pie Pizzaria i Ogden i nærheden af universitetet. Jeg kan stadig bliver forbavset over, hvor store portionerne er herovre - men det var rigtig lækker mad.
Pga. Jetlag tog vi tilbage til Riverdale efter vi havde spist, så vi kunne få slappet lidt af inden resten af familien kom hjem, og før vi skulle ud at spise om aftenen. Sammen med Michelle, Matt og London tog vi ud at spise på Longhorn Steakhouse i Riverdale. Det viste sig, at en af mine venner, Francisco, arbejdede på restauranten som greeter. Vi fik sagt kort hej til hinanden, men fordi det var fredag aften, og også fordi mange studerende havde afsluttet deres bachelor eller master den fredag, så var der meget travlt på restauranten.
Maden var lækker, og jeg fik også lige en strawberry daiquiry, og Marie fik en Mojito. Også virkelig gode drinks. En hyggelig aften.
Lørdag, d. 2/5, startede Marie og jeg dagen med en lille løbetur ved løbestien ved siden af åen. 3 miles blev det til, hvilket svarer til ca. 5 km, give or take. Da jeg havde fortalt Marie, at hun jo nok skulle regne med, at det ville være hårdere at løbe pga. højdeforskellen, var hun lidt skeptisk. Men løbeturen fik hende overbevist.
Michelle var stået tidligt op og havde lavet french toast til os. Toppingen var enten ahornsirup, eller smør og frisk frugt. Efter morgenmaden tog far, Marie og jeg på udflugt. Vi startede med at køre op til Snow basin, et skisportsted, men som også har liftene åbne i sommerhalvåret, så man kan komme op i bjergene og vandre. Desværre havde de ikke åbnet den lørdag, så vi kørte hurtigt videre.
Vi besluttede os for at køre ud til Antelope Island, en ø midt ude i saltsøen. Vi havde været der før, men det var for 8 år siden, og der var det midt om sommeren.
Nu, hvor det stadig er forår, og temperaturerne derfor er lavere end i juli, så er der rigtig mange fluer på øen - og de bider. Så da vi kom tilbage til bilen efter at være gået op til Buffalo point, så havde vi alle sammen røde mærker, der hvor huden var synlig.
Men det var en virkelig smuk udsigt.
Lørdag aften tog jeg på Alleged, en bar på 25th street, sammen med Francisco. Det var rigtig hyggeligt, og de lavede nogle gode drinks. Som regel er det sådan, at man ikke kan bestille alkohol uden også at bestille mad, men fordi det var en bar/diskotek, så gælder reglen ikke.
Søndag, d. 3/5, skulle vi tidligt op. Vi havde aftalt med Shari og Van, at vi skulle ud at spise morgenmad og ud at vandre efterfølgende. Vi mødtes med dem kl. 08.30, og så kørte vi ellers op i bjergene, hvor vi fandt en fin lille restaurant at spise på. Vi sad udenfor med ryggen mod floden.
Efter morgenmaden kørte vi længere op i bjergene, op af old snowbasin road. Vejen var spærret længere oppe, men der lå en rigtig fin gangrute, på ca. 5 mil alt i alt. På toppen var en smuk flod med bæverdæmninng - desværre så vi ingen bævere.
Vi var nede igen omkring kl. 13, hvorefter vi kørte Shari og Van hjem, og så gik vi hjem i bad.
Vi skulle mødes med Shari, Van samt Sharis far, brødre og søstre og børn til aftensmad et par timer senere.
Det var hyggeligt at se dem igen, selvom jeg havde svært ved at kende børnene.
Oprindeligt havde vi aftalt med Shari og Van, at tage op til Park City d. 5/5, men Shari havde været deroppe for nylig, og alt var tilsyneladende lukket. Så vi ændrede i planerne, og valgte at køre til Yellowstone National Park tidligt mandag morgen, og køre hjem igen søndag.
Mandag, d. 4/4, stod vi op 5.30. Kl. 06.00 skulle vi hente Shari og Van for at køre til Yellowstone. Køreturen tager ca. 5 timer.
Vi stoppede i Idaho Falls og spiste morgenmad. Det var meningen vi skulle køre ind i nationalparken via syd-indgangen, men da vi var godt 30 km fra porten fandt vi ud af, at syd først åbnede d. 8/5. Så vi måtte køre tilbage den vej vi kom, og køre ind vest fra. Det betød også at vi måtte genoverveje vores planer. Vi ankom til Yellowstone kl. 16.30, og startede med at se Norris, som består af Geysere og varmekilder. Det er svært at vide hvornår geyserne går af - nogle af dem kunne tage mellem 4 dage og 50 år fra det ene udbrud til det næste. Men flot var det - nogle havde meget kraftige lugte af svovl.
På vej op mod Mammoth, som var der vi havde lejet hotel, blev vi dels bremset af vejarbejde, men pludselig også af bisonokse, som gik midt ude på vejen. De havde heldigvis ingen unger med, for så tænker jeg de ville have været mere aggressive.
Vi ankom til Mammoth omkring 19.30, så vi besluttede os for at spise inden vi tjekkede ind på hotellet. Kun en restaurant havde åbnet, men det viste sig at være virkelig lækker mad. Jeg fik bisonbøf med kartoffelmos og stegte gulerødder. Mums.
Hotellet havde ikke noget wifi, andet end i lobbyen, for 5 dollars i timen. Vi havde lejet to hytter med bad. Både Marie, far og jeg var ret smadret efter en lang dag, så vi gik tidligt i seng.
Tirsdag, d. 5/5, mødtes vi med Shari og Van kl. 08.00. Jeg havde været oppe i lobbyen og købe wifi inden, så jeg kunne prøve at komme i kontakt med Sif, som skulle lande i Salt Lake City tirsdag aften. I det meste af Yellowstone er der ingen forbindelse, så jeg kom ikke i kontakt med hende før vi var hjemme igen kl. 20.00 - det var godt jeg havde husket det rigtige tidspunkt.
Inden vi bevægede os hjem igen startede vi med at køre til Tower Roosevelt, som skulle være et område med alle dyrebørnene. Vi så ingen dyrebørn, andet end bisonunger, men vi så en ulv komme løbende. Vi ville rigtig gerne have set bjørne, men de gemmer sig for mennesker nu. Før i tiden kunne menneskene fodre dem direkte fra bilerne.
Efter Tower Roosevelt kørte vi tilbage via Mammoth til Old Faithful i den sydlige del af parken. Vi var heldige at få lov til at se to af de største geysere i udbrud - som regel sker det kun et par gange om dagen. Vi gik en lille tur rundt i området for at se på varme kilder og diverse andre geysere.
Vi spiste frokost i West Yellowstone, og så gik turen tilbage mod Riverdale. Da klokken blev 21.55 stod jeg klar ude i lufthavnen for at hente Sif. Flyet var lidt forsinket, men jeg fandt hende, og fik bagagen forholdsvist hurtigt. Og så var det ellers bare hjem i seng.
Onsdag, d. 6/5, tog Marie og jeg ud at løbe igen. Det er en dejlig måde at starte dagen på. Da vi kom hjem og havde været i bad tog far, Marie, Sif og jeg ud at spiste morgenmad på Corner Bakery Café. Efter morgenmaden tog vi et smut op på universitetet, så de kunne se, hvilket område jeg havde gået på de seneste måneder. Når man tænker på det var ferie, så var der rigtig mange mennesker på campus. Midt i det hele var der skybrud, så vi blev godt våde.
Kl. 14 skulle vi besøge Brent, Bonnie, og deres familie i Clearfield. Vi startede med at gå i deres indendørs pool, hvor vi forsøgte os med vandpolo. Sif, Marie og jeg var på hold med Kyler - vores hold vandt, men jeg tror nu ikke jeg bidrog med særlig meget.
Da vi havde svømmet og havde fået skyllet os fik vi lækker hjemmelavet mexicansk frokost.
Vi var hjemme i Riverdale igen omkring kl. 19.
Torsdag, d. 7/5, var Marie og jeg endnu en gang ude at løbe, men denne gang blev det kun til ca. 3km. Kl. 09.00 gik det løs for jeg havde fået overtalt Marie til at prøve hot yoga - på det tidspunkt var det præcis en uge siden jeg sidst havde været til træning i hot yoga.
Marie så ud til at være et naturtalent.
Efter yoga trængte vi til et bad. Da vi havde været i bad fik vi os en lille bid morgenmad, og så gik jeg i gang med at pakke mine ting ned. Min far skulle til et møde kl. 12, så da han kom tilbage omkring 13.30 tog vi på Lucky Slice for at spise frokost. Ryan arbejder som budbringer i det pizzeria.
Pizzaerne her er mere italiensk inspirerede med tynd bund og måske lidt atypiske topping - men lækkert var det.
Efter frokost tog vi ud for at købe ind - vi havde lovet at lave dansk aftensmad, så den stod på frikadeller med kartofler og persillesovs, og pandekager med is til dessert.
Vi kørte hele byen rundt for at finde hakket kalv, men det findes åbenbart ikke i Ogden, så det blev frikadeller af oksekød og svinekød.
Så snart vi kom hjem gik far og jeg i gang med madlavningen - jeg skrællede kartofler og pillede persille mens min far lavede farsen. Kl. 18 præcis var al maden klar, undtagen pandekagerne, men vi tænkte, at vi nok havde brug for et par minutter til at sunde os efter hovedretten.
Maden faldt i rigtig god jord hos familien.
Fredag, d. 8/5, sov vi længe, og så blev dagen ellers brugt på at pakke og gøre rent.
Fredag aften tog vi hele familien ud at spise på Teriyaki i Clearfield. Da vi kom tilbage drak os unge mennesker shots mens vi spillede kortspil.
Det var en god måde at afslutte opholdet på.
I dag stod vi op kl. 03.30, for vi skulle nå i lufthavnen til kl. 05.00. Sif og jeg skulle med fly til Denver kl. 06.45, så vi var nødt til at være der lidt før så vi kunne nå at få tjekket ind og betale for bagage og sådan.
Flyveturen til Denver er kun ca. 90 minutter. Lige nu sidder vi og venter på næste fly til New York City mens min far og Marie enten sidder i Chicago eller i flyet.
Heldigvis lander vi alle sammen i samme lufthavn i New York City, og forholdsvist på samme tidspunkt.
Fredag d. 1/5 kom min far og søster, Marie, endelig frem til Riverdale - efter små forsinkelser fra Danmark.
Det første vi gjorde var at bære al bagagen op på mit værelse, og så ud at få frokost. Vi spiste frokost på et Pie Pizzaria i Ogden i nærheden af universitetet. Jeg kan stadig bliver forbavset over, hvor store portionerne er herovre - men det var rigtig lækker mad.
Pga. Jetlag tog vi tilbage til Riverdale efter vi havde spist, så vi kunne få slappet lidt af inden resten af familien kom hjem, og før vi skulle ud at spise om aftenen. Sammen med Michelle, Matt og London tog vi ud at spise på Longhorn Steakhouse i Riverdale. Det viste sig, at en af mine venner, Francisco, arbejdede på restauranten som greeter. Vi fik sagt kort hej til hinanden, men fordi det var fredag aften, og også fordi mange studerende havde afsluttet deres bachelor eller master den fredag, så var der meget travlt på restauranten.
Maden var lækker, og jeg fik også lige en strawberry daiquiry, og Marie fik en Mojito. Også virkelig gode drinks. En hyggelig aften.
Lørdag, d. 2/5, startede Marie og jeg dagen med en lille løbetur ved løbestien ved siden af åen. 3 miles blev det til, hvilket svarer til ca. 5 km, give or take. Da jeg havde fortalt Marie, at hun jo nok skulle regne med, at det ville være hårdere at løbe pga. højdeforskellen, var hun lidt skeptisk. Men løbeturen fik hende overbevist.
Michelle var stået tidligt op og havde lavet french toast til os. Toppingen var enten ahornsirup, eller smør og frisk frugt. Efter morgenmaden tog far, Marie og jeg på udflugt. Vi startede med at køre op til Snow basin, et skisportsted, men som også har liftene åbne i sommerhalvåret, så man kan komme op i bjergene og vandre. Desværre havde de ikke åbnet den lørdag, så vi kørte hurtigt videre.
Vi besluttede os for at køre ud til Antelope Island, en ø midt ude i saltsøen. Vi havde været der før, men det var for 8 år siden, og der var det midt om sommeren.
Nu, hvor det stadig er forår, og temperaturerne derfor er lavere end i juli, så er der rigtig mange fluer på øen - og de bider. Så da vi kom tilbage til bilen efter at være gået op til Buffalo point, så havde vi alle sammen røde mærker, der hvor huden var synlig.
Men det var en virkelig smuk udsigt.
Lørdag aften tog jeg på Alleged, en bar på 25th street, sammen med Francisco. Det var rigtig hyggeligt, og de lavede nogle gode drinks. Som regel er det sådan, at man ikke kan bestille alkohol uden også at bestille mad, men fordi det var en bar/diskotek, så gælder reglen ikke.
Søndag, d. 3/5, skulle vi tidligt op. Vi havde aftalt med Shari og Van, at vi skulle ud at spise morgenmad og ud at vandre efterfølgende. Vi mødtes med dem kl. 08.30, og så kørte vi ellers op i bjergene, hvor vi fandt en fin lille restaurant at spise på. Vi sad udenfor med ryggen mod floden.
Efter morgenmaden kørte vi længere op i bjergene, op af old snowbasin road. Vejen var spærret længere oppe, men der lå en rigtig fin gangrute, på ca. 5 mil alt i alt. På toppen var en smuk flod med bæverdæmninng - desværre så vi ingen bævere.
Vi var nede igen omkring kl. 13, hvorefter vi kørte Shari og Van hjem, og så gik vi hjem i bad.
Vi skulle mødes med Shari, Van samt Sharis far, brødre og søstre og børn til aftensmad et par timer senere.
Det var hyggeligt at se dem igen, selvom jeg havde svært ved at kende børnene.
Oprindeligt havde vi aftalt med Shari og Van, at tage op til Park City d. 5/5, men Shari havde været deroppe for nylig, og alt var tilsyneladende lukket. Så vi ændrede i planerne, og valgte at køre til Yellowstone National Park tidligt mandag morgen, og køre hjem igen søndag.
Mandag, d. 4/4, stod vi op 5.30. Kl. 06.00 skulle vi hente Shari og Van for at køre til Yellowstone. Køreturen tager ca. 5 timer.
Vi stoppede i Idaho Falls og spiste morgenmad. Det var meningen vi skulle køre ind i nationalparken via syd-indgangen, men da vi var godt 30 km fra porten fandt vi ud af, at syd først åbnede d. 8/5. Så vi måtte køre tilbage den vej vi kom, og køre ind vest fra. Det betød også at vi måtte genoverveje vores planer. Vi ankom til Yellowstone kl. 16.30, og startede med at se Norris, som består af Geysere og varmekilder. Det er svært at vide hvornår geyserne går af - nogle af dem kunne tage mellem 4 dage og 50 år fra det ene udbrud til det næste. Men flot var det - nogle havde meget kraftige lugte af svovl.
På vej op mod Mammoth, som var der vi havde lejet hotel, blev vi dels bremset af vejarbejde, men pludselig også af bisonokse, som gik midt ude på vejen. De havde heldigvis ingen unger med, for så tænker jeg de ville have været mere aggressive.
Vi ankom til Mammoth omkring 19.30, så vi besluttede os for at spise inden vi tjekkede ind på hotellet. Kun en restaurant havde åbnet, men det viste sig at være virkelig lækker mad. Jeg fik bisonbøf med kartoffelmos og stegte gulerødder. Mums.
Hotellet havde ikke noget wifi, andet end i lobbyen, for 5 dollars i timen. Vi havde lejet to hytter med bad. Både Marie, far og jeg var ret smadret efter en lang dag, så vi gik tidligt i seng.
Tirsdag, d. 5/5, mødtes vi med Shari og Van kl. 08.00. Jeg havde været oppe i lobbyen og købe wifi inden, så jeg kunne prøve at komme i kontakt med Sif, som skulle lande i Salt Lake City tirsdag aften. I det meste af Yellowstone er der ingen forbindelse, så jeg kom ikke i kontakt med hende før vi var hjemme igen kl. 20.00 - det var godt jeg havde husket det rigtige tidspunkt.
Inden vi bevægede os hjem igen startede vi med at køre til Tower Roosevelt, som skulle være et område med alle dyrebørnene. Vi så ingen dyrebørn, andet end bisonunger, men vi så en ulv komme løbende. Vi ville rigtig gerne have set bjørne, men de gemmer sig for mennesker nu. Før i tiden kunne menneskene fodre dem direkte fra bilerne.
Efter Tower Roosevelt kørte vi tilbage via Mammoth til Old Faithful i den sydlige del af parken. Vi var heldige at få lov til at se to af de største geysere i udbrud - som regel sker det kun et par gange om dagen. Vi gik en lille tur rundt i området for at se på varme kilder og diverse andre geysere.
Vi spiste frokost i West Yellowstone, og så gik turen tilbage mod Riverdale. Da klokken blev 21.55 stod jeg klar ude i lufthavnen for at hente Sif. Flyet var lidt forsinket, men jeg fandt hende, og fik bagagen forholdsvist hurtigt. Og så var det ellers bare hjem i seng.
Onsdag, d. 6/5, tog Marie og jeg ud at løbe igen. Det er en dejlig måde at starte dagen på. Da vi kom hjem og havde været i bad tog far, Marie, Sif og jeg ud at spiste morgenmad på Corner Bakery Café. Efter morgenmaden tog vi et smut op på universitetet, så de kunne se, hvilket område jeg havde gået på de seneste måneder. Når man tænker på det var ferie, så var der rigtig mange mennesker på campus. Midt i det hele var der skybrud, så vi blev godt våde.
Kl. 14 skulle vi besøge Brent, Bonnie, og deres familie i Clearfield. Vi startede med at gå i deres indendørs pool, hvor vi forsøgte os med vandpolo. Sif, Marie og jeg var på hold med Kyler - vores hold vandt, men jeg tror nu ikke jeg bidrog med særlig meget.
Da vi havde svømmet og havde fået skyllet os fik vi lækker hjemmelavet mexicansk frokost.
Vi var hjemme i Riverdale igen omkring kl. 19.
Torsdag, d. 7/5, var Marie og jeg endnu en gang ude at løbe, men denne gang blev det kun til ca. 3km. Kl. 09.00 gik det løs for jeg havde fået overtalt Marie til at prøve hot yoga - på det tidspunkt var det præcis en uge siden jeg sidst havde været til træning i hot yoga.
Marie så ud til at være et naturtalent.
Efter yoga trængte vi til et bad. Da vi havde været i bad fik vi os en lille bid morgenmad, og så gik jeg i gang med at pakke mine ting ned. Min far skulle til et møde kl. 12, så da han kom tilbage omkring 13.30 tog vi på Lucky Slice for at spise frokost. Ryan arbejder som budbringer i det pizzeria.
Pizzaerne her er mere italiensk inspirerede med tynd bund og måske lidt atypiske topping - men lækkert var det.
Efter frokost tog vi ud for at købe ind - vi havde lovet at lave dansk aftensmad, så den stod på frikadeller med kartofler og persillesovs, og pandekager med is til dessert.
Vi kørte hele byen rundt for at finde hakket kalv, men det findes åbenbart ikke i Ogden, så det blev frikadeller af oksekød og svinekød.
Så snart vi kom hjem gik far og jeg i gang med madlavningen - jeg skrællede kartofler og pillede persille mens min far lavede farsen. Kl. 18 præcis var al maden klar, undtagen pandekagerne, men vi tænkte, at vi nok havde brug for et par minutter til at sunde os efter hovedretten.
Maden faldt i rigtig god jord hos familien.
Fredag, d. 8/5, sov vi længe, og så blev dagen ellers brugt på at pakke og gøre rent.
Fredag aften tog vi hele familien ud at spise på Teriyaki i Clearfield. Da vi kom tilbage drak os unge mennesker shots mens vi spillede kortspil.
Det var en god måde at afslutte opholdet på.
I dag stod vi op kl. 03.30, for vi skulle nå i lufthavnen til kl. 05.00. Sif og jeg skulle med fly til Denver kl. 06.45, så vi var nødt til at være der lidt før så vi kunne nå at få tjekket ind og betale for bagage og sådan.
Flyveturen til Denver er kun ca. 90 minutter. Lige nu sidder vi og venter på næste fly til New York City mens min far og Marie enten sidder i Chicago eller i flyet.
Heldigvis lander vi alle sammen i samme lufthavn i New York City, og forholdsvist på samme tidspunkt.
Abonner på:
Opslag (Atom)